AC generalist med stærke kommunikative kompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye kollega og en del af en arbejdsplads, hvor holdånd og faglighed dominerer, og hvor vi arbejder for at gøre vejene mere sikre? Så er du den, vi søger til kontoret i Team Vejsidesyn og Parkering i Ribe.

Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe og består af 32 teams. Hovedopgaverne, som Færdselsstyrelsen arbejder med, er trafiksikkerhed, mobilitet og grøn transport på vejområdet. Vi er ca. 600 engagerede kollegaer, med forskellige fagligheder og opgaver. Værdier som handlekraft, fællesskab, læring og meningsskabelse er centrale i vores arbejde, og vi ønsker en kultur, hvor man oplever, at man har indflydelse og at der plads til ambitioner

Afdelingen Tilsyn på vej består af to teams; Team Vejsidesyn og Parkering og Team Bilsyn. Denne stilling ligger i Team Vejsidesyn og Parkering.

Team Vejsidesyn og Parkering

Teamets kerneopgave er tilsyn og kontrol på vejen. Den opgave udføres ved, at vi i teamet administrerer reglerne for vejsidesyn og parkering såvel som vi udfører kontroller på vejene.

Vi bidrager til færdselssikkerheden, ved at sikre ordnede forhold på de danske veje via understøttelse af trafikanter, chauffører, virksomheder og myndigheder gennem vejledning, tilsyn og kontrol.

Teamet består pt. af teamleder og to kollegaer på kontoret. Dertil kommer teamets udekørende kollegaer.

Vejsidesyn består af 8 udekørende inspektører, som laver vejsidekontrol af tunge erhvervskøretøjer og motorcykler. Vejsideinspektørerne bidrager herudover til kontrol med lønvilkår for udenlandske chauffør.

Parkering består af 5 parkeringskontrollører, som laver parkeringskontrol på de statslige rastepladser langs motorvejene. Hovedformålet med kontrollerne er, at sikre overholdelse af 25-timersreglen. Derudover kontrolleres, at de almindelige parkeringsregler overholdes uanset køretøjstype.

Teamets administration sker i tæt samarbejde med afdelingens andet team, team Bilsyn, og understøttes her af juridiske og administrative kollegaer på kontoret. I det daglige sidder vi alle sammen på tværs af teams i hele afdelingen.

Kilometerbaseret vejafgift for lastbiltrafik, der er differentieret efter lastbilernes CO2-udledning, træder i kraft den 1. januar 2025. Færdselsstyrelsen opgaver i den sammenhæng forankres i Team Vejsidesyn og Parkering. Det er blandt andet i den kontekst, at vi søger en ny kollega.

Dine opgaver

Du ansættes til at indgå i Færdselsstyrelsens implementering af ordningen, og efter ikrafttræden af ordningen den 1. januar 2025, indgår du i det daglige arbejde med at administrere ordningen, herunder samarbejdet med Sund og Bælt og udstedelse af administrative bødeforlæg.

Teamets og dine opgaver omfatter dertil bidrag til minister- og departementsbetjening, bidrag til regeludvikling, evt. deltagelse i EU-arbejde (arbejdsgrupper og komiteer), generel vejledning af borgere og virksomheder på hele området samt lettere sagsbehandling. Herudover har vi ambitiøse mål for udviklingen af området, hvorfor diverse udviklingstiltag ligeledes er en fast del af hverdagen. Her arbejder vi bl.a. kontinuerligt med at optimere vores sagsgange og udvikle vores IT-fagsystemer, så vi har den bedste understøttelse af vores opgaveløsning.

Du får en spændende hverdag, hvor dine opgaver kan bestå af en pallette af ovenstående.

Som vores kollega bliver du en del af en organisation med både generalister, jurister, administrative medarbejdere og teknikere. Vi samarbejder på tværs, deler viden og støtter hinanden med respekt for fagligheder og forskelligheder. Du kommer til at arbejde med administrative opgaver i Færdselsstyrelsen. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der i vid udstrækning er mulighed for hjemmearbejde.

Den konkrete tilrettelæggelse af dine opgaver i teamet vil ske i tæt samarbejde med kollegaer og teamleder.

Om dig

Din profil kan se ud på mange måder. Det er vigtigt for os, at du er klar til at indgå i samarbejder med såvel interne kollegaer som eksterne samarbejdspartnere. Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team, og du har evnen til at lede opad og bredt ud i organisationen, såvel som evnen til at spille dine kollegaer gode.

Vi ser i øvrigt gerne, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • har erfaring fra en lignende stilling
  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • er god til at dele viden
  • er analytisk og struktureret i dit arbejde
  • arbejder engageret og er hjælpsom over for dine kolleger
  • har let til smil og er humoristisk
  • kan arbejde under pres
  • trives med administrative opgaver
Derudover ønsker vi en kollega, som:

  • tager ansvar og styring i opgaveløsningen
  • har ambitioner og lyst til faglig udvikling
  • kan tænke ud af boksen og kommer med ideer og input når opgaven kræver det
  • sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, men har lokationer i det meste af Danmark.

Stillingen ønskes som udgangspunkt besat i Ribe, men der er også mulighed for at arbejde hjemmefra eller på en af vores lokationer. Du skal forvente at skulle til Ribe to gange om ugen, du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal møde ind i Ribe.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder for Team Vejsidesyn og Parkering Casper Adrian König på tlf. 2158 5647. Send gerne en SMS, så ringer Casper tilbage hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 9. januar 2024.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 2 og 3.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964076

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet