Administrativ medarbejder med fokus på økonomi og HR søges til Specialcenter Syddanmark

dato

- Brænder du både for økonomi og HR-opgaver?

Specialcenter Syddanmark, afdeling Midgårdhus i Ribe, søger snarest muligt dog senest 1. juni en administrativ medarbejder til en fast stilling. Stillingen er på 30-32 timer/uge.

Midgårdhus ligger i naturskønne omgivelser i området på Ribelund. Midgårdhus er en afdeling i Specialcenter Syddanmark, som består af 6 matrikler fordelt i Otterup, Nørre Aaby, Rødding, Fredericia og Ribe. Specialcenteret har ca. 330 ansatte, hvoraf de ca. 50 arbejder på Midgårdhus.
Midgårdhus er et §108 botilbud til voksne med udviklingshæmning og derudover er der et internt aktivitets-og samværstilbud §104. Afdelingen er normeret til 16 borgere. Vores borgere er voksne mennesker, som er domfældte eller har særlige behov i forhold til adfærd.

Stillingen kræver en stor grad af selvstændighed, da du vil være eneste administrative medarbejder på stedet. Du vil dog kunne hente sparring hos de andre administrative medarbejdere på centerets andre institutioner og i staben.

Opgaver:
Som administrativ medarbejder vil du skulle dække et bredt felt af opgaver bl.a.:

  • Bogføring, betaling af regninger (SydAX)
  • Afregne beboer betaling og revision af borgerregnskaber
  • Udbetaling af kostrefusion ifm. borgeres fravær
  • Afstemning af bank, mellemregningskonto og kontantkasse
  • Opkræve månedlig via PBS
  • Journalisering bl.a. Acadre
  • Oprettelse, ajourføring af lønsystemet (Silkeborg Data)
  • Sygedagpenge refusioner (Virk.dk)
  • Kendskab til overenskomster, forhåndsaftaler og lønindplacering
  • Udfærdige løntilbud og ansættelsesbreve
  • Vedligeholde medarbejderdata i forskellige IT-systemer (SydID, Nexus)
  • Diverse HR opgaver
  • Backup i ferier m.v.
  • Deltage i socialområdet tværgående netværksmøder for HR og Økonomi
  • Diverse ad hoc opgaver
Forventninger til vores nye kollega:

  • Du har en HK uddannelse eller tilsvarende administrative uddannelse.
  • Du har erfaring med en lang række HR- og økonomiopgaver, gerne fra en offentlig arbejdsplads
  • Du har flair for IT og er god til at lære fra dig
  • Du nyder at være en del af et effektivt team, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø med engagement og godt humør
  • Du har fokus på, hvordan du bedst bidrager til kerneopgaven i centret
  • Du er serviceminded og kan lide at have kontakt med borgere
  • Du kan bevare overblikket i travle perioder
  • Du trives med nye, og til tider uforudsete opgaver, og ser muligheder frem for begrænsninger
Vi kan tilbyde:
En spændende arbejdsplads, hvor alle er engagerede i at skabe udvikling og trivsel for borgerne.
Et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om at få løst opgaverne.
Gode muligheder for faglig udvikling via kurser og netværksmøder.

Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet, kan du kontakte Leder for økonomi og administration Lars Bechsgaard Jensen på tlf. 29 64 59 74. Du kan også kontakte Afdelingsleder Sanne Carstensen på tlf. 28 99 40 35

Samtaler vil blive afholdt torsdag i uge 17.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og diverse bilag, herunder dokumentation for uddannelser senest 19. april 2026

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Midgaardhus, Kastanie Alle, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6425041e-0fc4-4fc0-9224-4ebb118eefe5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet