Akademikere med teknisk baggrund til at arbejde med grøn omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Færdselsstyrelsen søger akademikere med teknisk baggrund til at gå forrest i den grønne omstilling af den danske vognpark

Er du nyuddannet ingeniør eller tilsvarende, eller har du med din ingeniørmæssige baggrund en mangeårig solid erfaring med især tunge køretøjer, og kunne du tænke dig at være en del af den grønne omstilling på transportområdet? Kan du holde fokus på opgaven, og ønsker du at udvikle dig i en organisation, hvor opgaveløsningen også foregår i tæt samarbejde med andre fagligheder? Så ser vi i team Køretøjsteknik, gerne en ansøgning fra dig.

Om stillingen

Opgaverne i dagligdagen vil være varierende, og kommer til at række ud i transportområdets mange forskellige brancher, men også ud i EU og FN. Den politiske aftale om grøn omstilling på vejtransportområdet, som blev vedtaget i 2020, fylder allerede rigtigt meget, og bliver derfor også en del af din opgaveportefølje. Stillingen byder dig indenfor i maskinrummet, hvor der teknisk arbejdes med dele af politiske aftaler, som bidrager til fremkommeligheden på vejene, skaber forudsætningerne for den grønne omstilling af den tunge vejtransport, men også i høj grad har fokus på trafiksikkerhed.

Team Køretøjsteknik er et team på 12 medarbejdere, der til dagligt arbejder tæt sammen. I denne stilling som akademiker med en teknisk baggrund, vil du blandt andet samarbejde med teamets ingeniører og køretøjstekniske specialister og jurister, hvor I sammen vil bidrage til løsninger af en lang række opgaver på det køretøjstekniske område. Du vil komme til at arbejde med både EU- og FN-regulering på det køretøjstekniske område, men vil også i fællesskab med dine kollegaer træffe afgørelser, og besvare henvendelser fra borgere og virksomheder. Derudover vil dit arbejde også bestå af ministersager, med henblik på at understøtte Transportministeriets arbejde på transportområdet.

Team Køretøjsteknik er i en udvikling hvor teknik og jura, samt formidlingen af disse skal gå op i en højere enhed. Nysgerrighed og åbenhed over for andre fagligheder, og gode samarbejds- og kommunikative evner er afgørende. Der er gode muligheder for at sætte dit præg på teamets arbejdsgange, og vi forventer, at du vil bidrage til den gode teamånd.

Færdselsstyrelsen

Værdier som handlekraft, fællesskab, læring og meningsskabelse er centrale i vores arbejde, og vi ønsker en kultur, hvor du som medarbejder oplever fleksibilitet i hverdagen, indflydelse på egne opgaver og plads til ambitioner.

Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Du vil få engagerede kolleger som tager ansvar, viser omsorg og hjælper hinanden. Selvom vi har en spændende, og til tider hektisk og udfordrende hverdag, prioriterer vi et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, der også rummer plads til fritid og familieliv.

Vi forventer, at du:

  • har en ingeniørmæssig eller en tilsvarende akademisk baggrund
  • har gode kommunikative evner, og evnen til at formidle svær teknisk tekst til almindeligt sprog
  • har et godt blik for, eller er interesseret i den politiske dagsorden, og gerne med erfaring fra anden politisk ledet organisation
  • kan lide at arbejde selvstændigt, men også ser værdien i tværfagligt samarbejde, og drives af at finde den rigtige løsning
Derudover ønsker vi os en kollega, som:

  • har bredt kendskab til, og interesse for især de tunge køretøjer i transportbranchen
  • har grundlæggende kompetencer i MS Office
  • har kendskab til AutoCAD, (ikke et krav)
  • går analytisk og nysgerrigt til opgaverne, og komplekse problemstillinger
  • har lyst til at lytte og lære af kolleger, men også har lysten til at tage ansvar for egen læring
Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst, og er til besættelse hurtigst muligt.

Dit ansættelsessted vil som udgangspunkt være på Færdselsstyrelsens hovedkontor i Ribe. Hvis din geografi er svær at få til at harmonere med denne lokation, er der mulighed for andre løsninger. Du vil opleve, at vi har en fleksibel tilgang til arbejdstid og sted. Det er derfor helt naturligt for os at gøre brug af hjemmearbejde, når dette kan forenes med opgaverne.

Yderligere information

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Stefan Baik Dyrberg på telefon 4187 5576 eller send en sms, så vender Stefan tilbage til dig hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 13. december 2023.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 51.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946651

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet