Application manager til digital systemdrift og udvikling hos Færdselsstyrelsen

dato

Vil du være med til at drifte, supportere, vedligeholde og udvikle digitale systemer, som understøtter Færdselsstyrelsens kunder og medarbejdere?

Så er du måske vores nye medarbejder, som får ansvaret for din egen systemportefølje. Et ansvar som indebærer indsigt i systemernes tekniske og sikkerhedsmæssige opsætning og funktionalitet.

I Færdselsstyrelsen anvender vi både små og store it-systemer, og alle systemer har tilknyttet en application manager fra team Drift og Sikkerhed. I teamet er vi 10 engagerede kollegaer med et stærkt fagligt fællesskab, uhøjtidelig omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder på tværs af afdelinger og teams i styrelsen samt med statslige og eksterne leverandører.

Om rollen:
Du vil i samarbejde med andre application managers, projektledere, forretningsspecialister og product ownere sikre drift og videreudvikling af egen systemportefølje. Det indebærer bl.a. et tæt samarbejde med et produktteam, hvor du vil understøtte forretningens product ownere i (videre)udviklingen af produkter i Færdselsstyrelsen. Hvilke systemer du får ansvaret for, afhænger af din profil og erfaring.


Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig support, håndtering af ændringer og fejlrettelser på dine systemer.
  • Optimere og udvikle driftsprocesser med særligt fokus på at understøtte vores nye tekniske platform.
  • Sikre at systemerne overholder sikkerhedskrav og lovgivningsmæssige standarder.
  • Mindre projektledelsesopgaver og deltagelse i større digitaliseringsprojekter.
  • Dokumentation og videns samling, som sikrer stabil drift og videreudvikling af it-systemer.
  • Styring af leverandør- og kontraktforhold samt budgetopfølgning inden for dit ansvarsområde.
  • Rådgivning og sparring med forretningen og vores leverandører omkring it-løsninger og sikkerhed.
Om dig:
Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste for os, men det vil være en fordel, hvis du har en relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling.

Vi ser gerne, at du arbejder selvstændigt, metodisk og struktureret med dit fagområde og aktivt inddrager dine omgivelser i dit arbejde. Du kommunikerer i øjenhøjde og evner at skabe medejerskab og fælles trækkraft i dine opgaver og projekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i en afvekslende hverdag med alsidige opgaver inden for dit felt og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med kolleger på tværs af styrelsen.
  • Er i stand til at sætte dig ind i både tekniske og faglige problemstillinger.
  • Kan sikre sammenhæng mellem sikkerhedskrav og tekniske løsninger.
  • Har god forretningsforståelse og grundlæggende viden om IT-sikkerhed og GDPR.
  • Er en stærk formidler, som kan gøre teknisk viden forståelig for andre.
  • Er struktureret i din dokumentation og trives med at vedligeholde og opdatere den løbende.
  • Kan indgå i et produktteam i en understøttende rolle i relation til bl.a. produktvision, strategi, kravspecificering mv.
Bliv en del af Færdselsstyrelsens digitale transformation og vær med til at skabe fremtidens løsninger!


Vi tilbyder
Du vil blive ansat i IT- og digitaliseringskontoret, hvor vi er 36 kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på tre teams. IT- og digitaliseringskontorets hovedfokus er at understøtte forretningen bedst muligt gennem leverancer af services og løsninger der gør en forskel i hverdagen for borgere, samarbejdspartnere og vores kolleger i Færdselsstyrelsen.

I Færdselsstyrelsen bliver du en del af en ambitiøs organisation med ca. 600 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Færdselsstyrelsen har 60 lokationer fordelt i landet, og er organisatorisk placeret under Transportministeriet.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Du arbejder typisk fra vores kontorer i enten Ribe eller Kolding og har mindre rejseaktivitet til vores øvrige lokationer i Danmark. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, og du vil få tilbudt udstyr til en hjemmearbejdsplads.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Overenskomstgrundlaget kan være:

Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S fællesoverenskomsten) Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)

eller

Overenskomst for akademikere i staten. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025.

Lønfastsættelse sker efter kvalifikationer og anciennitet.

Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Sanne Tjelle Grønnebæk på sms, så vender hun tilbage til dig hurtigst muligt. Telefonnummeret er: 21 73 88 93.

Ansøgning
Kan du se dig selv i overstående beskrivelse, vil vi rigtigt gerne have din ansøgning sammen med dit cv og anden relevant dokumentation.

Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er d. 10. august 2025. Vi forventer at afholde første og anden samtaler hhv. d. 19. august 2025 og d. 22. august 2025. Samtalerne afholdes fysisk i Ribe eller Kolding.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/64360d41-617c-43c4-95c2-a22b455b8c56

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet