Bliv en central medarbejder i Færdselsstyrelsens agile transformation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Færdselsstyrelsen søger vi en agil coach, til at understøtte styrelsens forskellige fagområder og medarbejdere, i en større digital og agil transformation.

Brænder du for det agile og har du stærke samarbejds- og formidlingsevner? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af team Digitalisering og Processer. Vi mangler flere gode kollegaer til at indfri styrelsens ønske om at arbejde agilt.


Om stillingen

Du vil få del i arbejdet med styrelsens digitale- og agile transformation, og bliver en central medarbejder for hele styrelsen. Vi har som organisation fokus på at prøve os frem i arbejdet med det agile. Du vil i høj grad medvirke til at sætte retning for styrelsens metodiske anvendelse af det agile. I samarbejde med teamet skal du udvikle og uddanne styrelsen. Der kan være behov for, at du påtager dig en Scrum Master rolle fra tid til anden. Du vil skulle vejlede både på ledelses- og medarbejderniveau.

Vi er som styrelse godt på vej op ad modenhedsstigen, og ambitionerne fejler ikke noget.



Om dig

Vi forestiller os stillingen besat af en kommunikativ og relationsstærk profil med bred erfaring indenfor det agile, generel coaching og mentorrollen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med brug af det agile i en organisation, der ikke laver softwareudvikling. Du behøver ikke have været agil coach før, men du skal have lysten til at prøve kræfter med området. Du kan i din ansøgning redegøre for, hvilke erfaringer og kompetencer du tænker er særligt relevante for stillingen, og ikke mindst hvorfor netop du vil udgøre det rette match.

Vi ser i øvrigt gerne, at du

  • Kan bidrage til at sætte retning for styrelsens agile transformation
  • Kan sætte fokus på at ”Agile” først og fremmest er mindset og kultur, og ikke kun værktøjer og metoder.
  • Kan medvirke til at skabe en organisation, der gerne skal benytte det agile både i projekter, under indkøb, med softwareleverandører, i product management regi, og derudover også af mindset i hele organisationen
  • Evner at vejlede og give sparring bredt i organisationen
  • Har lysten til at indgå i et (nyt) team, hvor vi sammen skal bygge arbejdsformerne og kulturen op
  • Har fokus på teamets fælles trivsel
  • Trives med frihed under ansvar


Om teamet

Du får fem kollegaer i team Digitalisering og Processer, som alle samarbejder med forskellige fagteams i styrelsen. Arbejdsopgaverne for teamet spænder bredt. Vi består som team både af forskellige fagligheder og fritidsinteresser, men vi ser lige præcis dét som en fordel. Vi er nemlig ikke blege for at komme med input eller feedback til vores opgaveløsning.

Vi vil gerne være et team og et samlet kontor, og ikke bare individer i en afdeling. Derfor prioriterer vi også at lave ting sammen. Både fagligt og socialt.

Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Dit kommende arbejdssted vil være enten i Kolding eller Ribe. Derudover tilbydes udstyr til en god hjemmearbejdsplads. Du skal forvente mindre rejseaktivitet mellem Ribe/Kolding, og til andre lokationer efter behov.



Hvorfor lige hos os?

Vi kan i IT og digitalisering tilbyde alt hvad en moderne og spændende arbejdsplads kan tilbyde.

  • Fokus på at være innovative og eksperimenterende
  • Løbende læring og udvikling af vores fagligheder
  • En organisation hvor digitalisering har kæmpe fokus både oppe og nede
  • Vi vil gerne skabe en agil og smidig organisation – men ikke bare for at gøre det
  • Prioriterer at skabe mening i både arbejdsopgaverne, retningen og rammerne
  • Indflydelse på løsningen af arbejdsopgaverne
  • Fleksible rammer og hjemmearbejde
  • Vi ser ledere som mennesker der skal understøtte at andre mennesker lykkedes – funderet i tillid og fællesskab
  • Vi står på et solidt sæt af værdier – både som organisation, kontor og team


Kort opsummering - der er temmelig stor chance for, at du kommer til at fortryde, hvis du ikke tager chancen her.


Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er knap 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.



Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1.oktober 2024 eller hurtigst muligt.



Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Andreas Liunge. Send en sms på 6024 0056, så ringer Andreas tilbage.


Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 11. august 2024.
Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 34. Anden samtale afvikles primo uge 35.

I ansættelsesforløbet indhenter vi straffeattest og referencer.


Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet