Vil du være med til at gøre vejene mere sikre ved at bidrage til at det er sikre køretøjer og kompetente bilister der er på vejene?
Færdselsstyrelsen søger to engagerede og fagligt stærke medarbejdere til en alsidig stilling, hvor du både skal udføre vejsidesyn og fungere som prøvesagkyndig ved køreprøver.
Du skal være bosat på Sjælland.
Om stillingen Du bliver en del af Team Synsvirksomheder og Vejsidesyn, som i dag består af 17 kommende kollegaer. Teamet gennemfører dels tilsyn med synsvirksomheder og dels vejsidesyn af tunge køretøjer i hele Danmark.
Denne stilling går på gennemførelse af vejsidesyn samt gennemførelse af køreprøver på kørekortområdet.
Vi forestiller os en fordeling på 2/3 vejsidesyn og 1/3 køreprøver, hvor køreprøverne primært ligger i maj, juni, november og december. Du vil derfor også komme til at have tilknytning til et team på kørekortområdet, hvor du deltager i teammøder og 1-2 dage om måneden gennemfører køreprøver.
Arbejdet med vejsidesyn foregår oftest inden for normal kontortid, men kan forekomme på alle tider af døgnet. Arbejdet med køreprøver foregår inden for normal kontortid.
Både i forbindelse med vejsidesyn og køreprøver må der forventes rejseaktivitet og overnatninger ude.
Dine opgaver vil være:
- Vejsidesyn
- Teknisk kontrol af tunge køretøjer på vejene
- Tilsyn med løn- og arbejdsvilkår ved cabotagekørsel
- Dokumentationskontrol og samarbejde med politi og andre myndigheder
- Køreprøver
- Afholdelse af teoretiske og praktiske køreprøver
- Vurdering af kandidaters kørefærdigheder og trafikale forståelse
- Sikring af en professionel og retfærdig afvikling af prøverne
Du får en vigtig rolle i varetagelsen af vores kerneopgave, som er afholdelse af teoretiske- og praktiske køreprøver. Som prøvesagkyndige får du en spændende hverdag, hvor din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum for eleverne og sikrekvaliteten i vores arbejde.
Udover vejsidesyn og køreprøver indeholder stillingen administrativ sagsbehandling af f.eks. klagesager, forekommende hjælp andre myndigheder med køretøjssager, koordinering af kontroller.
Om dig Du skal være uddannet synsmedarbejder med tilladelse til syn af alle kategorier (kategori 1-4), have mindst 3 års relevant erfaring på området, og du skal have kørekort til alle kategorier.
Vi forestiller os derudover, at du:
- Har erfaring med syn af alle typer køretøjer
- Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk
- Er struktureret og god til at samarbejde
- Har lyst til at arbejde både teknisk og menneskeligt – og kan håndtere pressede situationer med ro og overblik
- Du kan sætte rammerne for de gode køreprøver, uanset om eleven går derfra med en bestået prøve eller ej
- Hvis du ikke allerede har erfaring med kontrol af lastsikring eller køreprøver, vil du få den nødvendige oplæring og uddannelse
Opbygning af uddannelsen er som følgende
- 5 ugers teoretisk uddannelse i Roskilde
- 3 ugers praktisk mentor forløb i dit team
- 1 eksamensuge
Vi tilbyder Der er en vis frihed i stillingen på med vejsidesyn, men da vi har et tæt samarbejde med politiet, vil mange kontroller blive planlagt sammen med dem, og kontroltidspunkter kan variere.
Når det kommer til køreprøver er det mere strømlinet og lagt i faste rammer, da køreprøverne planlægges og bookes i god tid forinden.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og meningsfuldt job med stor samfundsmæssig betydning
- Tjenestebil, hjemmekontor og nødvendige værktøjer
- Grundig oplæring, uddannelse som prøvesagkyndig og mulighed for faglig udvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads med humor og holdånd
- Rejseaktivitet og overnatninger må forventes (op til ca. 50.000 km årligt)
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Basislønnen er ca. 405.000 kr. om året plus pension med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Yderligere information Arbejdssted: Sorsigvej 35, 6760 Ribe. I praksis vil du oftest befinde dig på en køreprøvelokation, ved vejsiden eller arbejde hjemmefra. Du må forvente at skulle deltage i møder m.v. i Ribe, Kolding, og i det kørekortteam som du bliver en del af.
Kontakt: Casper Adrian König på telefon 21585647 i uge 27, 28 og 32. Du må gerne sende en sms, og så ringer Casper dig op, så snart det kan lade sig gøre.
Ansøgning Ansøgningsfrist er torsdag den 7. august, kl. 23.59.
Vær opmærksom på, at der holdes ansættelsessamtaler den 12. august i Roskilde.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via vores elektroniske ansøgningsportal på www.fstyr.dk
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/070e2884-04a4-4fd5-af10-c560c36d2d63