Bliv en del af vores engagerede team i Ribe som socialpædagog eller social- og sundhedsassistent

dato

Søger du en arbejdsplads, hvor du virkelig gør en forskel?

Så er det måske dig, vi mangler i vores team på Sydstjernen i Ribe!


Da 3 af vores kollegaer på Sydstjernen har søgt nye veje grundet familiemæssige årsager, søger vi 3 fantastiske kollegaer for at få vores 2 teams komplette.

Hos os bor der børn og unge i alderen 7-18 år, som er traumatiserede og omsorgssvigtede. De har brug for trygge, omsorgsfulde, positive voksne, som kan skabe struktur, ro og varme.


Er det dig?

Vi leder efter 2 uddannede socialpædagoger og 1 uddannet social og sundhedsassistent med socialfaglig erfaring der:

  • kan skabe en stabil, forudsigelig og omsorgsfuld hverdag
  • ser bagom adfærd og møder børn, unge og kollegaer med mentaliserende tilgang
  • bevarer overblik, positivt og nysgerrigt mindset og ro – også når tingene er svære
  • tager ansvar, samarbejder bredt med netværk og familie og bidrager aktivt til fællesskabet
  • er mødestabil, tydelig i sin kommunikation både skriftligt og mundtligt og klar på døgn- og weekendarbejde
  • Kan håndtere at arbejde i et miljø, hvor der kan forekomme trusler om vold og ud af reagerende adfærd.
  • har kørekort
  • og gerne erfaring med traumatiserede børn og unge


Hvem er vi?

Sydstjernen er en af Esbjerg Kommunes socialpædagogiske børne og unge hjem / døgninstitution for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige udfordringer.

Vi arbejder relations orienteret og mentaliserende – og altid med fokus på det enkelte barn og dets netværk.

Vi er i en spændende udvikling efter en udvidelse i 2023, og lige nu står vi midt i at styrke vores kultur, faglighed og hverdag.


Er du vild med sanser, natur og udeliv eller er du vild med kreativitet?

Så får du ekstra plusser!

Vi arbejder på at bringe naturen og det aktive mere ind i hverdagen og det pædagogiske arbejde – alt fra fisketure til vandring, positive aktiviteter i høj arousal, bålhygge, sanseoplevelser, udendørs overnatning. Vores børn og unge er også vilde med voksne der kan lide at lave diverse kreative sysler sammen med dem.

Hvis du har lyst til at give vores børn og unge de oplevelser, så lover vi, at du får kollegaer, der hepper på dig.


Det tilbyder vi:

  • En rummelig arbejdsplads præget af samarbejde, humor og hjerte
  • Supervision og løbende fælles efteruddannelse – bl.a. mentalisering
  • Engagerede og fagligt stærke kollegaer
  • En travl og foranderlig hverdag med stor medindflydelse
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglig og personlig udvikling
  • Du vil blive en del af et team på 8-10 kollegaer


Praktisk info:

  • Stillingerne er fuldtid den ene stilling med opstart 1.juli og de andre to med opstart 1.september
  • Arbejdssted: Sydstjernen, Mosevej 80, 6760 Ribe
  • Ansøgningsfrist: 27. maj 2026


Har du spørgsmål?

Kontakt Tilbudsleder Rikke Buelund på telefon 21 17 56 16 (hverdage kl. 8–16) eller mail rij22@esbjerg.dk.

Vi glæder os til at møde dig – måske er det netop dig, der fuldender vores team.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen bliver børne- og straffeattest indhentet

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg Kommune, Mosevej, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f119f001-18d9-4b71-b9c3-ea029bdbcb31

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet