Bliv HR-partner hos Færdselsstyrelsen med juridisk baggrund og stærke rådgivningsevner

dato

Får du energi af at spille andre gode og har du et solidt juridisk fundament? Og trives du i rollen som betroet rådgiver på HR-området? Så er du måske vores nye HR-partner i Færdselsstyrelsen.

Hos Færdselsstyrelsen søger vi en HR-partner, som kan kombinere solid juridisk forståelse med forretningsorienteret HR-rådgivning. Du bliver en del af et dedikeret HR-team, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i centrum.

Dine opgaver
Som HR-partner er det vigtigt, at du trives med at arbejde både strategisk og understøttende i ledelsesrummet. Du bliver en fortrolig sparringspartner for de ledere, som du er HR-partner for, både teamledere, kontorchefer og vicedirektører. Dine opgaver er at rådgive lederne i forbindelse med f.eks. rekruttering, ansættelse, organisations- og medarbejderudvikling, løn- og ansættelsesforhold m.v.

Du skal derudover understøtte rekrutteringsprocessen, udvikle politikker for organisationen og beskrive processer for arbejdet i og med HR og hjælpe lederne med sygefraværsindsatser og trivsel.

Om dig
Vi har brug for dig, som har en juridisk baggrund og meget gerne med relevant erfaring inden for HR og rekruttering – og gerne fra det statslige område. Du har mod til at udfordre, men har samtidig en god fornemmelse for organisationens behov og den rette timing.

Vi ønsker os en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men samtidigt kan skabe frugtbare samarbejdsrelationer. Du er målrettet og vedholdende og engagerer dig i HR-opgaverne sammen med organisationen. Du bidrager til at skabe mening, klarhed og følgeskab og du trives i et travlt miljø. Samtidigt har du forståelse for de rammer, der gælder for en statslig styrelse.

Du er struktureret, systematisk og er god til at kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale.

Om vores afdeling
Vi kan tilbyde ansættelse i en moderne og spændende organisation, hvor du får gode muligheder for at påvirke din egen hverdag i løsningen af dine opgaver. Du bliver en del af et HR-team, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og med plads til et godt grin.

Du får 12 kollegaer, som alle arbejder for at understøtte organisationen i alle facetter af HR. Vi løfter i flok, deler viden og hjælper hinanden, når opgaverne spidser til. Vores samarbejde er præget af høj faglighed, nysgerrighed og et stærkt fokus på at skabe værdi for ledere og medarbejdere i hele Færdselsstyrelsen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og er til besættelse den 1. februar 2026.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, hvor HR også er hjemmehørende. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde og tilbyder derfor også udstyr til en hjemmearbejdsplads.

Lønfastsættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra kvalifikationer og anciennitet, hvilket kan være efter overenskomst for akademikere i staten. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi rigtigt gerne have din ansøgning sammen med dit cv og anden relevant dokumentation. Send din ansøgning via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på hjemmesiden senest den 4. december 2025.

I forbindelse med rekruttering indhenter vi straffeattest og referencer efter aftale.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 10. december og evt. anden samtalerunde den 17. december.

Samtaler afholdes fysisk ved Færdselsstyrelsen i Ribe.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kristina Mortensen på tlf. 4187 1823. Det kan være en fordel at sende en sms til Kristina og så ringer hun tilbage snarest muligt.

Færdselsstyrelsen ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder. Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/80a3aa84-65ad-42f0-995e-3fb8e99f8845

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet