Pedel til Midgårdhus
Er du et menneske med glæde, smil og rummelighed, så er det dig vi søger til vores fællesskab. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger, og tager førertrøjen på når der skal arbejdes.
Er du klar på at bruge din håndværksmæssige baggrund og menneskelige erfaring til at arbejde et sted med voksne udviklingshæmmet? Er du engageret i dit arbejde og smitter din positive indstilling? Så er det måske lige dig, vi leder efter til vores stilling som pædagogisk pedel.
Som vores nye pedel står du for vedligehold af Midgårdhus bygninger og området omkring, og hvor det kan lade sig gøre, inddrager du vores borgere i de praktiske, håndværksmæssige opgaver.
Din arbejdsdag på Midgårdhus
Dit arbejde hos os er meget varieret og dine arbejdsdage kommer sjældent til at ligne hinanden. Pedelopgaverne dækker blandt andet:
- Tømrerarbejde
- Malerarbejde
- Kørsel i forbindelse med diverse opgaver
- Snerydning
- Værkstedsarbejde
- Vedligeholdelses opgaver
- Kontakt og samarbejde med eksterne håndværkere
Du behøver ikke være ekspert i det hele. En del af opgaverne løser du selv eller sammen med borgerne og når det er nødvendigt, tilkalder du håndværkere.
Du kommer til at passe lige ind på Midgårdhus, hvis du…
- har en håndværksmæssig uddannelse eller længere tids erfaring i et håndværksfag
- Er god til at planlægge din tid og arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan arbejde på PC.
- Har kørekort
Om Midgårdhus:
Midgårdhus er et botilbud til voksne med udviklingshæmning, der ligger naturskønt i et område på det gamle Ribelund i Ribe.
Vores borgere er voksne mennesker, som er domfældte eller har særlige behov i forhold til adfærd. Det kan være adfærd som blandt andet er kendetegnet ved manglende evne til social omgang med andre mennesker, fravær af empati og manglende selvindsigt. Der kan også være tale om personlighedsforstyrrelser, lav aggressions - og impulskontrol, dobbeltdiagnoser og affektlabilitet.
Lidt af det praktiske
- Vi tilbyder en stilling på 30 timer i ugen
- Din arbejdstid er hverdage imellem kl. 7.00-16.00
- Der vil være løn efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet, kan du kontakte afdelingsleder Sanne Juul Carstensen på tlf. 28994035 eller mail: sanne.carstensen@rsyd.dk eller faglig leder Søren Peder Andersen
På tlf. 23308873 eller mail: soren.peder.andersen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: søndag d. 4 januar 2026
Ansættelses samtaler: uge 2
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.
Specialcenter Syddanmark er en del af Region Syddanmarks socialområde. Centret leverer højt specialiserede ydelser til børn, unge og voksne med svære psykosociale udfordringer og/eller udviklingshæmning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Midgaardhus, Kastanie Alle, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/13f968f3-0b8a-4143-84fd-729113d6d5f2