Brænder du for at sikre stabil og effektiv IT-drift? Trives du i en alsidig hverdag, hvor du både supporterer og drifter IT-systemer? Så er du måske vores nye medarbejder, som får ansvaret for at supportere og vedligeholde en række af vores IT-systemer. I Færdselsstyrelsen søger vi nemlig en driftskonsulent med et højt servicegen, da vores nuværende driftskonsulent får en ny rolle i teamet.
Du vil blive en del af Team Drift og Sikkerhed. I teamet er vi 10 engagerede kollegaer med et stærkt fagligt fællesskab, uhøjtidelig omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder på tværs af afdelinger og teams i styrelsen samt med statslige og eksterne leverandører.
Om rollen:
Du vil i din rolle som driftskonsulent varetage opgaver relateret til drift og support af en række fagsystemer samt it-udstyr. Du vil få stor mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og skabe synlige resultater.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte, at:
- Varetage rollen som Incident Manager og sikre rettidig kommunikation med brugerne.
- Sikre en gnidningsfri IT-onboarding af nye medarbejdere og løbende optimere processen.
- Koordinere og følge op på opgaver udført af eksterne leverandører.
- Administrere vores Microsoft Teams løsning.
- Bidrage til mindre IT-projekter og forbedringsinitiativer indenfor eget område.
- Sikre stabil og sikker drift ved deltagelse i arbejdet omkring teknisk compliance og kontroller.
- Deltage i arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse.
- Udarbejdelse og opdatering af dokumentation.
- Håndtering af IT-udstyr / enheder på vores UC-platform, mobiltelefoni samt ad hoc-opgaver.
Du er selvstændig, proaktiv og god til at opbygge stærke samarbejdsrelationer – både internt i organisationen og eksternt med leverandører. Du arbejder struktureret med dit fagområde og inddrager aktivt dine omgivelser i dit arbejde. Du har et udpræget fokus på kvalitet, den gode brugeroplevelse samt at levere god service.
Fagligt forventer vi, at du har en relevant uddannelse og gerne erfaring fra et lignende job. Vi lægger særligt vægt på, at:
- Du er serviceminded og handlekraftig – du sikrer, at IT-udfordringer bliver løst hurtigt og effektivt, også på distancen.
- Du trives i et dynamisk miljø og bidrager med fleksibilitet og engagement.
- Du har tilegnet dig stærke kompetencer inden for vedligehold, support og drift af applikationer og it-systemer.
- Du kan omsætte teknisk viden til letforståelig kommunikation for brugere på alle niveauer.
- Du har gode samarbejdsevner med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Du er en udpræget teamspiller, som gerne deler din viden og erfaringer i dit team.
- Du har en grundlæggende forståelse for IT-sikkerhed og GDPR.
- Du er tålmodig, og ved hvordan man leverer en god oplevelse for brugerne.
Du vil blive ansat i IT- og digitaliseringskontoret, hvor vi er 36 kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på tre teams. IT- og digitaliseringskontorets hovedfokus er at understøtte forretningen bedst muligt gennem leverancer af services og løsninger der gør en forskel i hverdagen for borgere, samarbejdspartnere og vores kolleger i Færdselsstyrelsen.
I Færdselsstyrelsen bliver du en del af en ambitiøs organisation med ca. 600 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Færdselsstyrelsen har 60 lokationer fordelt i landet, og er organisatorisk placeret under Transportministeriet.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, der er til besættelse snarest muligt, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Dit ansættelsessted vil være Færdselsstyrelsens hovedkontor i Ribe. Der vil i et meget begrænset omfang være rejseaktivitet rundt omkring i Danmark.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og oppebære denne under hele din ansættelse.
Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Overenskomstgrundlaget kan være:
Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S fællesoverenskomsten) Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og ITmedarbejdere (HK). Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)
eller
Overenskomst for akademikere i staten. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025.
Lønfastsættelse sker efter kvalifikationer og anciennitet.
Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Sanne Tjelle Grønnebæk på sms, så vender hun tilbage til dig hurtigst muligt. Telefonnummeret er: 21 73 88 93.
Ansøgning
Kan du se dig selv i overstående beskrivelse, vil vi rigtigt gerne have din ansøgning sammen med dit cv og anden relevant dokumentation. Send din ansøgning via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på hjemmesiden senest den 10. august 2025. I forbindelse med rekruttering indhenter vi reference efter aftale.
Vi forventer at afholde første samtale d. 18. august og anden samtale d. 22. august. Samtalerne afholdes hos Færdselsstyrelsen i Ribe eller Kolding.
Færdselsstyrelsen ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder. Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/08f34407-96e5-4000-8ace-82c96201c42f