Erfaren udviklingskonsulent til HR-projektopgaver i Ledelsessekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af en dagligdag fyldt med spændende og mangeartede opgaver? Brænder du for at yde god service til ledelsen, og har du gode kommunikative evner? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i Ledelsessekretariatet Person, Skattestyrelsen i Ribe.

En spændende og travl hverdag
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en travl organisation. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – nemlig at sikre korrekt betaling af skatter og afgifter.

Hos os får du mulighed for at udfolde din organisatoriske forståelse og sætte dine kompetencer i spil, og du vil arbejde tæt på fagdirektøren for personskatteområdet samt den øvrige ledelsesgruppe.

Vi søger en ny kollega, som kan bidrage til en bred vifte af opgaver i et dynamisk ledelsessekretariat. Politisk forståelse og samarbejde på tværs i Skattestyrelsen og med departementet, er nøglen til at finde de gode løsninger. Du vil primært blive involveret i udviklingsaktiviteter i vores Kompetenceakademi, der arbejder med onboarding, kompetenceudvikling, fastholdelse og trivselsfremmende aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil være HR-relateret og bl.a. dække følgende:

  • Ansvarlig for udarbejdelse af HR-projekter i fagområdet
  • HR-administrative opgaver såsom kursusadministration, trivselsmålinger m.m.
  • Understøtte onboarding og kompetenceudvikling i fagområdets afdelinger
  • Bidrage til udvikling af uddannelsesaktiviteter i fagområdet
  • Bidrage med at lave oplæg til fagledelsen, direktionen i Skattestyrelsen og departementet.​
Din baggrund
Du har nogle års erfaring med ovennævnte opgaver fra en tilsvarende stilling. Det er et ekstra plus, hvis du har erfaring fra det offentlige. Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende. Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem erhvervsarbejde. Det er vigtigt, at du har gode personlige og relationelle egenskaber og har interesse og indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation.

Derudover vægter det højt, at du:

  • er nysgerrig, idérig og nyskabende i din tilgang til opgaverne
  • er åben og imødekommende
  • motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag
  • er løsningsorienteret, og at det falder dig naturligt at række ud i organisationen og indgå i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
Ledelsessekretariatet – din nye arbejdsplads
Ledelsessekretariatet er en del af afdelingen Personprocesser i fagdirektørområdet Person, som har hovedsæde i Ribe. Ledelsessekretariatets primære formål er at yde ledelsesstøtte og understøtte fagdirektøren samt den øvrige ledelsesgruppe. Du vil således blive en central del af fagområdet Person, og du vil skulle arbejde på tværs af fagområdets afdelinger.

Vi tilbyder en rigtig god kultur, hvor vi prioriterer det gode samarbejde mellem kolleger samt giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi lægger vægt på, at det skal være meningsfuldt, udviklende og sjovt at gå på arbejde. Du kommer til at have en travl hverdag i en stor og kompleks organisation med mange kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af Skatteforvaltningen.

Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Passer profilen på dig, så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er kl. 10:00 den 28. august.2023.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Kamp Kongsted på telefon 72 37 29 99.

​Vi holder første runde samtaler i uge 35. Der kan evt. indgå en logisk analyse, samt en personlighedsanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Ansættelse ønskes hurtigst muligt eller senest pr. 1. november 2023

​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171373&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet