BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Færdselsstyrelsen søger en jurist til Team Jura
Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Har du politisk flair og lyst til at være med til at skrive fremtidens regler på transportområdet? Trives du i en travl hverdag med masser af juridiske udfordringer? Så er du den, vi søger til Team Jura.
Team Jura er en stabsfunktion som understøtter opgaveløsningen i resten af Færdselsstyrelsen
Som jurist i Jura bliver du en del af et team på 14 personer.
Jura er et team i konstant udvikling, og du kan derfor være med til at sætte dit præg på teamets arbejdsgange såvel som teamets dagligdag. Teamets opgaver omfatter blandt andet understøttelse af ledelsen, GDPR, styrelsens regelportefølje og generel understøttelse af styrelsen i diverse juridiske problemstillinger. Du vil hurtigt sammen med dine kollegaer og teamleder få ansvar for at udvikle teamets juridiske opgaver og understøttelse af organisationen.
I teamet løfter vi en lang række opgaver, men vi har særligt brug for dig til at skrive regler. Du vil komme til at stå i spidsen for regelprojekter, hvor du sammen med dine kollegaer på vores forskellige fagområder skal være med til at finde gode og holdbare løsninger, som skal omsættes til regler. Der kan også i perioder være behov for, at du skal bidrage med at løfte andre af teamets opgaver. Har du ikke tidligere erfaring med regelarbejde eller er du nyuddannet, sikrer vi et forløb, hvor du klædes på til opgaven.
Vi forventer, at du:
- Er cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Har erfaring med regelarbejde eller lyst til at udvikle dig inden for dette felt
- Har et godt blik for den politiske dagsorden og gerne erfaring fra en politisk styret organisation
- Er stærk i juridisk metode og har gode kompetencer inden for forvaltningsret og offentlig ret
- Har lyst til og evner at stå i spidsen for tværfagligt samarbejde
- Er systematisk, grundig og har sans for detaljen
- Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
- Trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser lyst på tingene, også når der er travlt
- Er ambitiøs og har lyst til faglig udvikling
- Evner at have flere bolde i luften ad gangen og er god til at prioritere
- Tror på egne evner og tør at gå foran
- Ikke er bleg for en god faglig diskussion og bringer gerne egne kompetencer og ideer i spil
Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.
Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse herom på www.fstyr.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller snarest muligt derefter.
Stillingen ønskes som udgangspunkt besat i Ribe, men hvis rette ansøger, ikke kan findes i nærområdet, kan ansøgere ansættes på en anden af Færdselsstyrelsens lokationer. Her skal du forvente at skulle til Ribe cirka en gang om ugen, nogle gange mere. Du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal møde ind i Ribe.
Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Tanja Skyum-Nielsen på telefon 4187 1824 eller fuldmægtig Anna Kyhl Gøtske på 4187 1802.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171833&DepartmentId=10047&MediaId=3398&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898214