Færdselsstyrelsen søger jurist til team Bilsyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Har du politisk flair og lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger? Trives du i en travl hverdag med masser af udfordringer? Så er du den, vi søger til team Bilsyn
Team Bilsyn.


I team Bilsyn administrerer vi reglerne på synsområdet, vi er et team på 32 personer.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab som består af akademiske og administrative medarbejdere samt bilinspektører, hvoraf de fleste er udkørende. Du skal derfor være i stand til at samarbejde på tværs af fagligheder og se værdien heri. Vi lægger stor vægt på den kollegiale sparring i opgavevaretagelsen.

Opgaverne vil primært være faglig sparring med kollegaer på tværs af fagligheder, deltage i regelprojekter, notatskrivning, sagsbehandling m.v.
Vi søger derfor en dygtig jurist med en stærk forvaltningsretlig profil. Har du ikke tidligere erfaring fra det offentlige eller er du nyuddannet, sikrer vi et forløb, hvor du klædes på til opgaven. Der kan være mulighed for efterfølgende fastansættelse i Færdselsstyrelsen.

Den konkrete tilrettelæggelse af dine opgaver i teamet vil ske i tæt samarbejde med teamleder.

Om dig

Vi forventer at du:
- Er cand.jur. eller cand.merc.jur
- Gerne har erfaring med minister- og departementsbetjening og/eller sagsbehandling eller lyst til at udvikle dig inden for dette
- Gerne erfaring fra en politisk styret organisation
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Evner at omsætte jura til et letforståeligt sprog
- Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
- Værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder.

Derudover ønsker vi os en kollega, som:
- Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
- Har ambitioner og lyst til faglig udvikling
- Ser muligheder i opgaveløsningen, selvom der ikke nødvendigvis findes en manual
- Trives i samarbejde og dialog med borgere og kollegaer i en dynamisk organisation i udvikling
- Evner at have flere bolde i luften og er god til at prioritere
- Ikke er bleg for en god faglig diskussion og bringer gerne egne kompetencer og ideer i spil
- Sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, men har lokationer i det meste af Danmark.

Stillingen ønskes som udgangspunkt besat i Ribe, men der er også mulighed for at arbejde hjemmefra eller på en af vores lokationer. Du skal forvente at skulle til Ribe mindst en gang om ugen, og du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal møde ind i Ribe.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Haarup på telefon 4187 1779, eller sende en sms, så bliver du ringet op.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 3. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen Ribe, Giørtz Plads , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957620

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet