BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Voksen Myndighed søger socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer og 32 timer ugentligt.
Opstart for begge stillinger er pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter.
Baggrunden for stillingsopslaget er, at vores kollegaer har søgt nye udfordringer, vi stå derfor i Team Psykiatri og mangler to socialrådgiver der har lyst til at arbejde med det specialiserede voksenområde.
Voksen Myndighed er en afdeling, som varetager servicelovens paragraffer. Fra 1. januar 2024 er Voksen Myndighed forankret i Jobcentret i Esbjerg Kommune.
Vores målgruppe er borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer inden for det specialiserede voksenområde.
Som myndighedsrådgiver i Voksen Myndighed er de væsentligste arbejdsopgaver at målgruppeafklare borgere, der søger om tilbud, vurdere efterfølgende indsats og følge op herpå. Der lægges stor vægt på borgerinddragelse, og der er fokus på en helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
Sådan arbejder vi
Vores vision er at vi vil være kendt for at have høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og træffe kompetente afgørelser med borgeren i centrum.
I Voksen Myndighed vægtes samarbejde med borger og tilbud højt. Vi har igennem de senere år opbygget et solidt og konstruktivt fundament for samarbejdet mellem borger, tilbud og myndighed – også kaldet ”Treklangen”.
Vi har ugentlige visitationsmøder med deltagelse af både myndighed og vores tilbud, og her finder vi sammen de gode løsninger.
Vores kerneopgave har vi beskrevet i følgende citat:
”I Voksen Myndighed arbejder vi helhedsorienteret med at udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser”.
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) til at afklare borgerens behov for kompensation for den nedsatte funktionsevne, og står netop overfor at implementere VUM 2.0 som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og mål. Herefter tilrettelægges indsatsen med udarbejdelse af mål i handleplanen.
I Team Psykiatri er de væsentligste opgaver:
- At udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser.
- At føre personrettet tilsyn og lave opfølgning med borgere i Esbjerg Kommunes tilbud jf. Servicelovens § 85, § 102, §103, §104, §107, §108
- At indgå i tæt samarbejde med retspsykiatrien og psykiatrien i Esbjerg.
- Deltagelse hver 3 måned på rehabiliteringsmøderne
Vi lægger vægt på, at du:
- Er socialrådgiver med interesse for det specialiserede voksenområde
- Er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse
- Kan bevare fodfæste i en hektisk hverdag og formår at skabe struktur og overblik
- Er god til at formulere dig skriftligt såvel som mundtligt
- Er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
- Kan agere i en politisk styret organisation
- Evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
- Har kørekort
Vi kan tilbyde:
- God introduktionsplan til nye medarbejdere
- Et socialfagligt spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver
- Faglige forankret sparringspartnere og kollegaer
- Faste ugentlige sparringsmøder i teamet
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Flekstidsordning
- Fleksibilitet i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- 4 dags arbejdsuge
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte myndighedsleder Anette Fløjborg på tlf. 29 35 39 92, eller myndighedsrådgiver Line Løbner på tlf. 20 16 23 26.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 11. april 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler Torsdag den 25. april 2024.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Giørtz Plads 2, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018508