BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Formidler til Skoletjenesten på Ribe VikingeCenter
Er du skolelærer med linjefag i historie eller arkæolog/historiker med en didaktisk uddannelse f.eks. som meritlærer?
Vi mangler en kollega til vores dygtige formidlerteam, der arbejder med levendegørelse af vikingernes Ribe år 710-980 e.Kr. Vores formidling har tre grundstammer: 1. rekonstruktionerne, 2. det udøvende håndværk og 3. fortællingen, som binder det hele sammen. Al formidling bygger på arkæologisk viden primært fra Ribe og omegn. Formidlingsformen er en udpræget sanselig formidling med vægt på dialog og deltagelse.
Det bliver din opgave at videreføre og videreudvikle vores Skoletjeneste. Undervisningsforløbene er målrettet forskellige klassetrin. Vi afholder 70-100 forløb om året, som alle foregår i de rekonstruerede vikingemiljøer.
Du kommer til at indgå i teamet omkring skoletjenesten med særlig fokus på det lærefaglige. Her er de primære opgaver at planlægge og afholde forløb, tilpasse eksisterende forløb samt at udvikle helt nye forløb med nye temaer
Vi har brug for en kollega, der kan indgå i det format og den linje, der er i Ribe VikingeCenters formidling, og som:
- har viden om historie, gerne særligt om vikingetiden
- har erfaring med historisk formidling og undervisning enten i det almene skolesystem eller fra en tilsvarende stilling.
- har sans for at undervise børn i et udeskolemiljø og er skarp på at bygge forløb op i åben-skole regi
- vil være med til at opretholde en høj grad af autenticitet på alle arbejdsområder på Ribe VikingeCenter
- har lyst til at formidle i dragt og indgå i rollespil
- kan deltage i formidlingen i Ribe VikingeCenters åbningssæson fra april til oktober, med weekendarbejde hver 2-3 uge i juli og august.
Foruden arbejdet med skoletjeneste og formidlingen, kan arbejdet også omfatte udøvelse af historisk håndværk, varetagelse af ansvarsområder ved særlige events samt evt. inddragelse i projektudvikling og fundraising. Du vil få en mangfoldig kollegagruppe at sparre med og vil også skulle samarbejde med andre historiske værksteder, museer og kulturinstitutioner.
Vi forventer, at du er:
- ansvarsbevidst, struktureret, selvkørende og kan arbejde efter deadlines
- udadvendt, motiverende og mødestabil
- fleksibel, løsningsorienteret og praktisk anlagt
- stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation og kan formidle mundtligt på engelsk og tysk
- en rutineret pc-bruger
Antal timer: 30 timer fordelt med 35 timer i sommerhalvåret og 25 timer i vinterhalvåret
Daglige arbejdstider: Ligger normalt mellem kl. 8 og 18. Der forekommer weekendarbejde.
Ansøgningsfrist: den 26. november
Jobsamtaler: uge 49
Jobstart: 15. januar eller snarest derefter.
Lønramme: Folkeskolelærerløn placeret på løntrin i forhold til relevant erfaring
Ribe VikingeCenter åbnede i 1992 og er i dag et 20 ha stort formidlingscenter med autentiske rekonstruktioner af vikingetidsmiljøer baseret på arkæologiske udgravninger. De seneste år har vi udvidet formidlingsområdet betragteligt og opfører pt. Ringborgen, et forsvarsværk med portindgang og bygninger. I løbet af åbningssæsonen (maj-oktober) har vi ca. 65.000 gæster og deltagelse af omkring 1300 frivillige.
Ribe VikingeCenter
Lustrupvej 4
6760 Ribe
rvc@ribevikingecenter.dk
www.ribevikingecenter.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
FONDEN RIBE VIKINGECENTER, Lustrupvej, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934015