Genopslag - Budgetcontroller til Økonomi & BI i Færdselsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en alsidig budgetcontroller, der gerne vil være med til at opbygge og videreudvikle økonomifunktionen i Færdselsstyrelsen, og hjælpe styrelsen til at blive en datadrevet organisation med fokus på kvalitet og effektiv økonomistyring. Så vil vi gerne høre fra dig.

I Færdselsstyrelsen har vi mange forskellige opgaver og fagligheder, men fælles for os er, at vi har vi fokus på at udvikle en kultur, hvor vi tager ansvar på tværs af organisationen – vi ved nemlig, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes med at nå organisationens strategiske mål. Meningsskabende ledelse med fokus på læring og rum til handlekraft er en del af Færdselsstyrelsens ledelsestænkning og grundlaget for den kultur vi ønsker udviklet.

Ud over gode kollegaer og et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver. Da vi stadig er i gang med opbygningen af en ny funktion og konsolidering af opgavevaretagelsen, vil der være god mulighed for at påvirke den fremtidige opgaveløsning.

Økonomiafdelingen er i dag på 12 medarbejdere og indeholder forskellige profiler, men vi har brug for flere gode kræfter. Kunne det være dig?

Som budgetcontroller skal du være glad for tal og de bagvedliggende årsager, synes at kompleks økonomi er sjovt og kunne lide at have ansvar. Ligeledes skal du være god til at opbygge relationer, da en stor del af dit arbejde foregår i dialog med styrelsens øvrige afdelinger.

Vi søger en medarbejder til at varetage budget-, prognose-, analyse- og opfølgningsopgaver, samt bistå i at udarbejde og udvikle rapporteringen til direktionen om styrelsens samlede økonomi samt medvirke til at udvikle den generelle budgetproces.

Som budgetcontroller får du ansvaret for at udarbejde og følge op på budgetter for styrelsen. Budgetter og prognoser udarbejdes i tæt samarbejde med styrelsens vicedirektører og kontorchefer. Du vil desuden komme til at hjælpe med vedligeholdelse og tilretning af registreringsramme, udarbejde økonomiske analyser herunder budgetanalyser, opfølgning på tidsregistrering, og gebyrberegninger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til økonomistyring fra en statslig styrelse, men det ikke et krav. Du får mulighed for at tage initiativ og få solid praktisk erfaring med statslig økonomistyring af en kompleks økonomi, da store dele af vores opgaver er brugerfinansierede.

Du har desuden en analytisk, systematisk og struktureret tilgang til arbejdet, og du kan formidle økonomiske problemstillinger lettilgængeligt både mundtligt og skriftligt.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for regnskab og økonomistyring eller anden uddannelse og erfaring der er relevant til stillingen.

Du har måske nogle års erfaring, men nyuddannede med gåpåmod er også velkomne til at søge. Kendskab til de statslige systemer, herunder SBS, Navision, INDFAK og REJSUD er en fordel men ikke et krav. Det er vigtigere, at du har flair for tal og kendskab til Excel på højt niveau og lyst til at være med til at udvikle opgaveløsningen.

Som person er du:

  • fleksibel og kan arbejde i et til tider hektisk miljø og samtidig bevare overblikket og dit gode humør.
  • vægter service højt og har øje for, hvordan du hjælper bedst muligt i forhold til både interne og eksterne kontakter.
  • er god til at opbygge og vedligeholde relationer.
  • kan se dig selv i styrelsens værdier, som er mening, fællesskab, handlekraft og læring.
  • pligtopfyldende og følger naturligt op på dine opgaver i det daglige arbejde.
  • målrettet og vedholdende, og engagerer dig i opgaverne sammen med organisationen.
  • resultat- og løsningsorienteret og har styr på detaljerne uden at miste overblikket.
  • åben og har en positiv indstilling til både opgaver og kolleger og er imødekommende.
Derudover ønsker vi os en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men samtidig kan skabe frugtbare samarbejdsrelationer.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. august.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Brian P. P. Christensen ved at sende en sms på 4187 5523, så ringer Brian tilbage.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i en af stillingen, beder vi dig sende ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 13. august 2023.

Vi forventer at gennemføre 1. samtaler den 16. august 2023 og evt. 2. samtale den 23. august 2023.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170952&DepartmentId=10047&MediaId=3398&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet