Har du politisk flair og trives du på et område med stor politisk bevågenhed? Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt samarbejde med teamets andre fagligheder? Ser du løsningsmuligheder fremfor problemer?
Så kan du være netop den kollega vi søger!
Synsadministration
Du bliver en del af et team på ca. 20 gode kolleger. Vi ved, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes med opgaverne, og at de gode samarbejdsrelationer er en vigtig kapital for at nå godt i mål. Vi sætter pris på hinandens forskelligheder – og arbejder strategisk med, at vi hver især har forskellige talenter. Vi er ambitiøse, men vi har det også sjovt, når vi går på arbejde.
I Synsadministration administrerer vi reglerne på synsområdet og vi indgår i et tæt dagligt samarbejde med vores inspektører, som udfører syn ved vejsiden og fører tilsyn med synsvirksomhederne. Teamet består af både akademiske, tekniske og administrative medarbejdere, og vi ser den kollegiale sparring på tværs af faggrupper som en afgørende del af opgaveløsningen.
Vi tror på, at det skaber værdi i vores opgaveløsning, at vi gør brug af digitale løsninger, der understøtter både interne processer og eksterne ydelser. Vi er derfor altid nysgerrige på nye digitale muligheder!
Opgaverne
Vi står overfor at skulle have udarbejdet en del nye bekendtgørelser på området. Det foregår i et tæt samarbejde med andre jurister i teamet og vores bilsagkyndige kollegaer. Du indgår samtidig i tæt dialog med kollegaer på godkendelsesområdet, idet reglerne på de to områder følges ad.
Du vil også på sigt skulle bidrage til betjening af Transportministeriet ved bestillinger, henvendelser og andet.
Herudover består opgaverne i projektdeltagelse og/eller sparring med både juridiske og ikke juridiske kollegaer i forhold til tilsyn, henvendelsessager, forvaltningsret samt sager på tværs af styrelser.
På sigt skal du være med til at sikre, at vores forvaltning af synsområdet kommer til at stå på et endnu mere solidt regelgrundlag og bistå til, at hele afdelingen administrerer vores opgaver effektivt efter de nye regler. Du skal også være med til at sikre, at synsvirksomhederne er klædt godt på til at udføre deres opgave efter reglerne.
Dine kvalifikationer
Vi leder efter dig, der har en cand.jur. Du kommer til at være i kontakt med både interne og eksterne aktører, så det er en klar fordel, hvis du naturligt opbygger relationer, gerne besvarer telefonen og at dit tastatur er din medspiller. Derudover har du:
- Lyst til at arbejde med regelarbejde og departements- og ministerbetjening og tager ansvar for fremdrift i dine opgaver
- En fornemmelse for, hvilke opgaver der er vigtige lige nu og hvilke, der kan vente til i morgen
- En naturlig interesse for at se sammenhænge til andre fagområder og projekter, så vi kommer hele vejen rundt om opgaven
- Lyst til at lære fra dig og bidrage til en god faglig diskussion
- Gode evner indenfor både skriftlig og mundtlig kommunikation
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Rikke Lavall senest den 18. december 2024. Send en sms på 4187 1817, så ringer Rikke tilbage.
Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 3. januar 2025.
Vi forventer at gennemføre samtaler torsdag den 9. januar 2025.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Ole Rømersvej, 6760 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/94789f2c-b324-4eca-915e-54052001317f