Jurist eller AC'er med projektledererfaring søges til Færdselsstyrelsen

dato

Jurist eller ACer med projektledererfaring

Brænder du for at kombinere din faglighed med processtyring og projektledelse? Vil du være med til at skabe effektive og klare rammer for transportsektoren, der har stor betydning for både samfund og erhverv? Så er du måske den, vi søger!

Om os

Hos Færdselsstyrelsen arbejder vi for at skabe en sikker, effektiv og bæredygtig transportsektor i Danmark. Vi er en del af Transportministeriet og varetager både lovgivning, tilsyn og regulering.

Specifikt hos Team Taxi & Transportuddannelser sagsbehandler vi ansøgninger fra taxi-vognmænd og chauffører, og vi fører tilsyn med de uddannelsesinstitutioner der udbyder Færdselsstyrelsens uddannelser til erhvervsmæssig transport. Vi spiller derfor en central rolle i at sikre regelefterlevelsen og udvikle løsninger, der understøtter sektoren.

Vi søger lige nu en jurist eller ACer, der har projektledererfaring og stærke proceskompetencer. Du skal kunne bidrage til at drive udvikling og kvalitet i vores opgaver. Har du erfaring med digitaliseringsopgaver vil det anses som et stort plus.

Dine opgaver

Som jurist eller ACer i Team Taxi & Transportuddannelser vil du:

  • Drive og koordinere projekter, der udvikler og optimerer arbejdsgange og processer indenfor sagsbehandling og tilsynsopgaver,
  • Udarbejde notater, analyser og ministersvar, der understøtter interne beslutningsprocesser
  • Sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandling gennem optimerede processer og samarbejde på tværs af teams.
  • Bidrage til samarbejdet med interne og eksterne interessenter for at finde effektive og bæredygtige løsninger.
Vi søger en kollega, der

  • Har en baggrund som fx cand.jur., cand.merc.jur, cand.scient.pol., cand.scient.adm. gerne med relevant erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Har erfaring med procesoptimering, projektstyring og kvalitetsforbedringer.
  • Evner at arbejde struktureret og selvstændigt med komplekse problemstillinger.
  • Har stærke kommunikationsevner og kan formidle jura og processer på en forståelig måde.
  • Er samarbejdsorienteret og kan navigere i et miljø med mange interessenter.
Vi tilbyder

  • Et engageret team med faglig dybde og fokus på samarbejde.
  • Et team med højt til loftet og en uformel omgangstone
  • Spændende opgaver med stor samfundsmæssig betydning.
  • Fleksible arbejdsvilkår og en arbejdsplads, der prioriterer balancen mellem arbejde og fritid.
Om Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ca. 600 medarbejdere. Vi arbejder for sikre gode rammer for transportsektoren og varetager tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark. Vi tilbyder fleksibilitet og gode muligheder for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen pr. 1. april 2025.

Yderligere information

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Klaus Kuch Jensen på tlf. 41 87 55 25

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal senest den 19. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 24. februar 2025 i Ribe.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2d1c18fa-4de1-4fa1-aaf5-179bd5c6cc9a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet