Ledelsesstøtte med juridiske kompetencer til dynamisk Ledelsessekretariat i Ribe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af en dagligdag fyldt med spændende og mangeartede opgaver? Brænder du for at yde god service til ledelsen, og har du sans for forvaltningsretlige problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i Ledelsessekretariatet i Ribe.

En spændende og travl hverdag
Du tilbydes en spændende og udfordrende hverdag i en travl organisation. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – nemlig at sikre at korrekt betaling af skatter og afgifter. Hos os får du mulighed for at udfolde din organisatoriske forståelse og sætte dine kompetencer i spil, ligesom du vil arbejde tæt på fagdirektøren for personskatteområdet og den øvrige ledelsesgruppe.

Du får mulighed for at bidrage til en bred vifte af opgaver i et dynamisk ledelsessekretariat. Politisk forståelse og samarbejde på tværs i Skattestyrelsen og med departementet er nøglen til at finde de gode løsninger. Du vil både være involveret i aktiviteter med koordinering af og opfølgning på bestillinger på tværs af fagområdet samt bidrage til løsningen af forskellige forvaltningsretlige problemstillinger.

Forretningsorienteret med sans for jura
Du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.jur. cand.scient. pol. eller tilsvarende samfundsfaglig uddannelse. Du har stor interesse og forståelse for arbejdet i en politisk organisation, ligesom du motiveres af at skabe struktur, overblik og fremdrift i en travl hverdag.

Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du kan både samarbejde tæt med dine kollegaer, men også selv tage ansvar for planlægning og gennemførelse af opgaver og initiativer. Du lader dig ikke slå ud af uforudsete forhindringer eller ændringer i dine opgaver, og du formår at bevare overblikket i en til tider uforudsigelig og travl hverdag.

Vi lægger vægt på meget stærke samarbejdsevner og gode sociale kompetencer, fleksibilitet og en meget struktureret tilgang til opgaveløsningen. Du formår at skabe resultater sammen med andre.

Om os
Du bliver en del af Ledelsessekretariat i fagområdet Person, hvis primære fokus er at understøtte den samlede ledelse i fagområdet i at skabe gode resultater i arbejdet med at sikre korrekt skattebetaling.

Formålet med kontoret er således at yde ledelsesstøtte til fagdirektøren og underdirektørerne ift. daglig drift og strategisk udvikling, at arbejde med styring og planlægning samt at koordinere og være udførende på tværgående opgaver for hele fagområdet, der har ca. 1200 medarbejdere på lokationer rundt i landet.

Ledelsessekretariatet er således indgangen til fagområdet Person og spænder derfor bredt opgavemæssigt. Eksempler på opgaver kan være;

  • Koordinering af og opfølgning på bestillinger på tværs af fagområdet
  • Deltagelse i risiko- og strategiarbejde
  • Produktions- og økonomistyring
  • Borgerhenvendelser
  • Ombudsmandssager
  • Lovhøringer
Vi tilbyder dig dermed udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt stor faglig sparring. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Passer profilen på dig, og har du lyst til at udvide din arbejdsmæssige erfaring, så send os din ansøgning, CV og eksamensbeviser hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. februar 2024.

​Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Kamp Kongsted ved at sende SMS til 72 37 29 99, så ringer Rasmus tilbage. Rasmus træffes ikke i uge 7.

Vi har planlagt at afholde 1. samtale i uge 9. En evt. 2. samtale vil foregå i uge 10 - her kan der indgå en logisk analyse samt en personprofilanalyse. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Ansættelse pr. 1. maj 2024 og meget gerne tidligere, hvis muligt.

​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet