BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en interesse for GDPR, forvaltningsret eller informationssikkerhed? Er du struktureret, grundig og nysgerrig på nye digitale teknologier – fx AI/ML eller procesautomatisering? Er du en udadvendt, fleksibel og samarbejdsorienteret person, som er god til at håndtere flere interessenter og samarbejde på tværs af fagligheder? Så er du måske vores nye kollega.
Din kommende arbejdsplads PP – Projekter, Analyse og Compliance (PAC)
Kontorets formål er at sikre løbende forretningsudvikling af personbeskatningen i Danmark, og det gør vi gennem strategisk prioriterede projekter. Vi har brug for dine kompetencer til at indfri potentialet, så vi kan accelerere fremtidens skatteadministration til gavn for vores fælles velfærdssamfund. Vi har store ambitioner og mange udviklingsprojekter i backloggen, så vi har brug for flere dygtige kollegaer til at sikre lovmedholdelighed og sikkerhed i udviklingen.
Kontoret har flere år på bagen, men ved årsskiftet blev vi som led i en organisationsændring et kompetencecenter for projektledelse, forretningsanalyse og compliance-aktiviteter, så du bliver en del af et kontor præget af nytænkning, kontinuerlig metodeafprøvning og stor entusiasme, og derfor sætter vi stor pris på din faglighed og evner til at bygge bro mellem juraen og teknikken.
Vi kender dig ikke endnu, men måske kan du genkende dig selv
Vi lægger vægt på, at du er en dygtig skriftlig formidler, som excellerer i at kommunikere indsigter gennem bl.a. notater og rapporter. Du kan skrive præcist, korrekt og formidle fagligt indhold på en let tilgængelig måde til en bred modtagergruppe med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Du er formentlig uddannet jurist eller har anden relevant baggrund. Du kan have nogle års erfaring fra en lignende stilling, eller du kan være nyuddannet. Hvis du har erfaring med GDPR, offentlig forvaltning eller informationssikkerhed, vil det være et plus, men det er ikke et krav. Er du fx nyuddannet jurist, lægger vi i stedet vægt på, at du har interesse for de juridiske og sikkerhedsmæssige områder og har stor lyst til at opbygge dine faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi dig relevant, faglig kompetenceudvikling, så du får et robust grundlag at arbejde ud fra. Du vil desuden indgå i et team med erfarne kolleger, som kan give dig faglig sparring og sidemandsoplæring i det daglige.
Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du
- har interesse inden for GDPR, forvaltningsret samt informationssikkerhed, og er interesseret i at opbygge – eller styrke – din faglighed på fagområderne
- er nysgerrig på nye teknologier og digitale produkter
- kan balancere at arbejde både selvstændigt og tværfagligt om opgaverne
- tager initiativ, viser ansvar, og at du følger opgaverne til dørs
Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest den 5. september 2023. Spørgsmål besvares gerne af souschef Kristina Adrian König på telefon 72 37 78 95.
Vi holder løbende samtaler. Der kan evt. indgå en logisk test, en personanalyse og en case i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Sorsigvej 35, 6760 Ribe.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171631&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894353