BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som fagdirektør for Personområdet i Skattestyrelsen bliver du medlem af direktionen og indgår dermed i den øverste ledelse i Danmarks største styrelse med i alt ca. 5.300 medarbejdere fordelt på 24 lokationer i hele Danmark. Du står i spidsen for Personområdets over 1.100 medarbejdere, som sikrer opkrævningen af over 600 mia. kr., eller mere end halvdelen af det samlede årlige skatteprovenu. Du spiller også en nøglerolle i den fortsatte udvikling af skatteopkrævningen på personområdet, ikke mindst i forbindelse med områdets udvikling af it-løsninger.
Dit ansvar som personskattedirektør
I Skattestyrelsen arbejder vi for at gøre det let for de mange, der ønsker at betale skat til tiden, og svært for de få, der forsøger at undgå at betale det, de skal. Opgaven er både vigtig og meningsfuld – at bidrage til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske velfærdssamfund.
Fagområdet Person er hvert år i kontakt med 5,2 mio. skatteborgere. Det gælder ikke mindst, når forskudsopgørelsen åbner i november, og når årsopgørelsen åbner i marts. Det er to af Danmarks allerstørste digitale begivenheder, og det stiller store krav om at sikre en effektiv og leveringsdygtig organisation og et velfungerende samarbejde omkring it-understøttelsen.
Det vil ligeledes være dit ansvar at sikre en løbende udvikling af løsninger og optimering af opgaver og processer på Personområdet. Digitaliseringen og globaliseringen stiller store, nye krav til personskatteområdet, og det bliver fagdirektørens opgave at sikre, at opgaveløsningen tilpasses samfundsudviklingen, herunder f.eks. udbredelsen af fx kryptovaluta, digitale arbejdsplatforme, fjernarbejde, øget investeringslyst, globale dataindberetningsløsninger og meget andet.
Samtidig sker der på de indre linjer en øget anvendelse af automatiserings- og risikoscoringsløsninger. Denne udvikling ønsker vi at fortsætte, og du skal derfor forstå og udnytte mulighederne på dette område og i den forbindelse samtidig sikre, at vi arbejder indenfor de forvaltningsretlige og datasikkerhedsmæssige krav, der stilles til anvendelsen af f.eks. cloud, machine learning, AI mv.
Under fagdirektørområdet ligger seks afdelinger. Hver afdeling består af mellem 70 og 280 medarbejdere og ledes af en underdirektør, der refererer til fagdirektøren for Person. Du kan læse mere om organiseringen her: https://sktst.dk/om-os/organisation.
Som fagdirektør refererer du til direktøren for Skattestyrelsen Merete Agergaard. Du bliver en del af en velfungerende direktion, som udover direktøren for Skattestyrelsen består af fagdirektørerne for hvert af Skattestyrelsens syv fagområder. Du vil være en rollemodel for organisationen og sammen med den øvrige direktion være bærer af en ledelse båret af værdier som faglighed, ansvar, samarbejde og udsyn.
Vores kommende fagdirektør
Som du kan se, har vi har mange ønsker til vores kommende fagdirektør. Vi ser også gerne, at:
- Du har erfaring med ledelse på topniveau og er drevet af at skabe synlige resultater for både den daglige drift og den strategiske og organisatoriske udvikling
- Du har en stærk analytisk kapacitet og formår at ’oversætte’ faglig og teknisk kompleksitet til et strategisk og politisk niveau
- Du har forståelse for og gerne erfaring med samspillet mellem it-udvikling, drift og strategi i en politisk ledet organisation
- Du er lydhør, åben og samarbejdsorienteret og god til at gå i dialog med medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter
- Du har blik for at afdække fremtidens behov og arbejder strategisk med udviklingen af din organisation
Kontakt og ansættelsesvilkår
Du bedes fremsende din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 1. oktober 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsforløbet, er du velkommen til at kontakte direktør Merete Agergaard via LinkedIn, på e-mail Merete.Agergaard@sktst.dk eller via sekretær Marianne Ruager på e-mail Marianne.Ruager@sktst.dk eller tlf. 72 37 53 56.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 3, svarende til lønramme 39. Stillingen forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Personområdet har i dag hovedsæde i Ribe.
Tiltrædelse den 1. december 2023 eller snarest derefter.
Ansættelse i Skatteministeriet er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172457&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910014