Socialfaglig medarbejdere Bøge Allé 123-127, Udviklingscenter Vest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og mod på faglige udfordringer? Er du pædagog, pædagogisk assistent, SSA eller SSH? Vil du bruge dine kompetencer til at sikre, at borgerne trives og udvikler sig? Så er det nu du skal gribe chancen.

Vi søger 4 socialfaglige medarbejdere der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som en vigtig medspiller.
Der er 2 faste stillinger på 37 timer ugentligt. 
Samt 2 vikariater af 12 måneders varighed på 32-35 timer ugentligt.

Botilbuddet Bøge Allé 123-125-127 er et døgndækket botilbud, under Udviklingscenter Vest.

Målgruppen er 21 voksne udviklingshæmmede med fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse. Der er samtidig andre diagnoser som demens, psykiske lidelser og andre funktionstab.
Borgerne bor i hver deres lejlighed, tilknyttet et fællesareal, hvori borgerne modtager individuel støtte ud fra deres funktionsniveau.

Vores pædagogiske fundering og opgave er bl.a. med afsæt i neuropædagogik og KRAP (Kognitiv-Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik).
I det pædagogiske arbejde, lægges der vægt på en struktureret og ensartet tilgang - som dog skabes ud fra faglige individuelle og dynamiske vurderinger, for at skabe tryghed, trivsel og forudsigelighed for den enkelte borger, med kerneopgaven i fokus.

Borgerne på Bøge Allé 123-127 har forskellige verbale og nonverbale udtryksformer, som der tages højde for og arbejdes konstruktivt med - så borgerne får mulighed for at mestre eget liv, så meget som muligt.

Vi tilrettelægger en individuel socialpædagogisk indsats, med udgangspunkt i den enkelte borgers udviklingspotentiale, behov og ønsker.

Vi søger pædagoger socialfaglig medarbejder der:

  • Har en anerkendende tilgang til borgere og kolleger.
  • Er faglig velfunderet og kan omsætte teori til pædagogisk praksis.
  • Vægter dokumentation i sit arbejde, samt evt. kendskab til Sensum.
  • Har lyst til og ser perspektiver i arbejdet med målgruppen, hvor små ændringer i borgerens adfærd er en succes.
  • Vægter det tværprofessionelle i samspil med læger, myndighed mm.
  • Kan være fagligt og konstruktivt undrende med kerneopgaven i fokus.
  • Kan arbejde professionelt og selvstændigt, samt forpligte sig i teamet.
  • Vægter trivsel og betydningen af konstruktiv gruppedynamik.
  • Reflekterer over egen og kollegers praksis
  • Har kørekort
  • En fordel med kendskab til KRAP og neuropædagogik, men ikke et krav

Hvad vi kan tilbyde dig, som kommende kollega:
  • En spændende og udviklende arbejdsplads, hvor du vil kunne være med til at sætte dit præg.
  • En arbejdsplads, hvor der arbejdes helhedsorienteret og målrettet omkring den enkelte borger.
  • En arbejdsplads, hvor vi uddelegerer ansvars- og arbejdsopgaver.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse.
  • En personalegruppe, der er opmærksom på hinanden og ønsker et godt arbejdsmiljø.
  • Ca. 22 engagerede kolleger, med en anerkendende tilgang til borgerne.
  • Faglig sparring og pædagogisk udvikling, i form af teammøder og personalemøder.
  • Løbende faglig udvikling i form af supervision, vidensdeling, kurser og efteruddannelse.

Udviklingscenter Vest
Udviklingscenter Vest er et bo- støtte- og aktivitetstilbud under Esbjerg Kommune, du kan læse mere om Udviklingscenter Vest på vores hjemmeside.
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest

Ved yderligere spørgsmål eller andet kan koordinator Karin Høiberg kontaktes på 21544406 eller mail karin@esbjerg.dk 
Eller ledertrainee Anja Vodder kan kontaktes på 40336238 eller mail anjav@esbjerg.dk

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for
lokal løndannelse.

Der må påregnes skiftende arbejdstider i dag- og aftenvagt fra 07.00 – 22.00, samt arbejde enten hver anden eller hver tredje weekend og på helligdage.


Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist: 16 februar 2024
Samtaler afholdes den 22. februar 2024


Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Bøge Alle 123, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983891

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet