Fagligt stærke og nysgerrige socialrådgivere søges til Voksen Myndighed – Team Overgang
Voksen Myndighed søger 2 nye kollegaer til faste stillinger i Team Overgang.
Opstart for stillingerne er pr. 1. november 2025 eller snarest muligt derefter.
Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer. Andet kan aftales.
Voksen Myndighed varetager servicelovens paragraffer. Vores målgruppe er borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer inden for det specialiserede voksenområde.
Som myndighedsrådgiver i Voksen Myndighed er de væsentligste arbejdsopgaver at målgruppeafklare borgere, der søger om tilbud, vurdere efterfølgende indsats og følge op herpå. Der lægges stor vægt på borgerinddragelse, og der er fokus på en helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
Sådan arbejder vi
Vores kerneopgave har vi beskrevet således:
”I Voksen Myndighed arbejder vi helhedsorienteret med at udrede og vurdere borgerens funktionsnedsættelse for at kunne vejlede og bevilge relevante indsatser”.
Vores vision er at vi vil være kendt for at have høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og træffe kompetente afgørelser med borgeren i centrum.
I Voksen Myndighed vægtes samarbejde med borger, tilbud og pårørende højt. Vi har igennem de senere år opbygget et solidt og konstruktivt fundament for samarbejdet mellem borger, tilbud og myndighed – også kaldet ”Treklangen”.
Vi har ugentlige visitationsmøder med deltagelse af både myndighed og vores tilbud, og her finder vi sammen de gode løsninger.
Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) til at afklare borgerens behov for kompensation for den nedsatte funktionsevne. Vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og mål. Herefter tilrettelægges indsatsen med udarbejdelse af mål i handleplanen.
De fleste nye ansøgninger og henvendelser fra borgere behandles i Team Overgang. Når der er en stabil indsats omkring borgeren, overdrages den til det team, hvor det center der skal levere indsatserne fremover, ligger. Det vil sige, at rådgiveren som udgangspunkt har sagen i max 1 år. Sager til teamet fordeles efter interesser og kompetencer.
Som socialrådgiver i Team Overgang bliver dine primære arbejdsopgaver:
- Deltage i overdragelsesmøder med familieafdelingen
- Udarbejdelse af udredninger til primært SEL § 85, § 107, § 108, § 84, § 103 og § 104
- Træffe afgørelse om støtte jf. serviceloven
- Fremlægge sagerne på visitationsmøder
- Koordinere de tværfaglige indsatser og være i tæt dialog med relevante samarbejdspartnere
- Sammen med dit team at have beslutningskompetence til at kunne træffe afgørelser omkring støtte
- Afklare borgere på asyl-området i samarbejde med Asyl Center i Hviding
I stillingen lægger vi vægt på, at du:
- Er socialrådgiver og nysgerrig på det specialiserede voksenområde
- Er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse
- Kan bevare fodfæste i en hverdag som byder på udfordringer og formår at skabe struktur og overblik
- Er god til at formulere dig skriftligt såvel som mundtligt
- Er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgerne, samtidig med at du formår at varetage rollen som myndighed
- Kan agere i en politisk styret organisation
- Evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
- Har kørekort
I stillingen tilbyder vi:
- Introduktionsplan for nye kollegaer
- Et socialfagligt spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver
- Faste ugentlige sparringsmøder i teamet
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Flekstidsordning
- Fleksibilitet i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- Mulighed for 4 dages arbejdsuge
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen.
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Kristiane S. Jensen tlf. 21 20 46 28.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: fredag d. 19. september 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 26. september 2025.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg Kommune, Giørtz Plads, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bc40bb74-f1bc-4171-af1c-94855cdd25cf