BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialcentret i Ribe er en specialiseret døgninstitution for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, samt udviklingsforstyrrelser. Vi har beboere med multiple handicaps samt blandt andet autismespektrum forstyrrelse og ADHD.
Den ledige stilling er placeret på Bøge Allé 1 og 5, og skal besættes snarest muligt eller senest pr. 1 maj 2024
Som ansat på Specialcentret er det afgørende at man har et positivt livssyn og et anerkendende og omsorgsfuldt menneske-/børnesyn. Man skal være dygtig til at skabe bæredygtige relationer til børnene og de unge mennesker.
Vi vægter kendskab til/ erfaring med målgruppen højt, da vores børn og unge mennesker er dybt afhængige af, at de voksne omkring dem, er i stand til at forstå og handle på deres særlige behov.
Som nattevagt er det ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de opgaver du har i løbet af din vagt.
Børnene og de unge kan på nogle af afdelingerne have en udadrettet adfærd, og det er derfor vigtigt, at du besidder en robusthed og kan bevare roen og overblikket for dem.
Personalet arbejder struktureret og følger de aftaler og planer, der er lagt for det enkelte barn/ung. Samtidig er det vigtigt at kunne være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen ved behov.
Vi vægter arbejdsglæde og trivsel højt på de enkelte afdelinger og på tværs af centret 😊
Vores forventninger til dig:
Du brænder for arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser
Du er fysisk og psykisk robust og bliver ikke let ”væltet af pinden”
Du kan arbejde selvstændigt og følge individuelle planer og retningslinjer for børnene og de unge mennesker
Du er en god og hjælpsom kollega
Du vægter stabilt fremmøde og loyalitet lige så højt som vi gør
Du kan håndtere IT på brugerniveau – kendskab til Sensum Bosted er en fordel
Nattevagtens opgaver er blandt andet tilsyn, hjælp ved behov og omsorg til børnene og de unge mennesker
Varetagelse af personlig pleje og hygiejne hos beboerne
Vasketøj, rengøring, lave madpakker og andre praktiske gøremål
Deltagelse i morgenens opgaver i forhold til at hjælpe børnene og de unge op og af sted i børnehave/skole/beskæftigelse
Journalisering af nattens forløb i Sensum Bosted systemet
Du bliver en del af et nattevagtsteam der arbejder på tværs af Bøgealle 1 og Bøgealle 5. I er 2 nattevagter på arbejde der deler nattens opgaver imellem jer. Den normale arbejdstid ligger mellem kl. 21.45-07:15 og 22:15- 07:15. I arbejder 5-7 dage ad gangen og skal forvente arbejde hver 2. weekend.
I det samlede team hjælpes vi ad med at dække ind ved sygdom og ferie.
Du vil i forbindelse med opstart blive lært op og sammen med en pædagog, følge børnene/de unge på enkelte vagter, inden du starter op.
Du kan læse mere på vores hjemmeside på www.specialcentret.esbjergkommune.dk
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Ved ansættelse i stillingerne vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte:
Tilbudsleder Heidi Brinck, Bøge Allé 1 på tlf. 20598998 eller på mail hevb@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist er d. 1. april 2024
Samtaler forventes afholdt fredag d. 5. april i tidsrummet 08.00-14.00
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Bøge Alle 1, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013618