Struktureret regnskabsmedarbejder søges til Færdselsstyrelsen med fokus på kontering og procesbeskrivelser

dato

Hos Færdselsstyrelsen leder vi efter en struktureret regnskabsmedarbejder, der sætter en ære i at sikre et smidigt flow og en korrekt kontering af styrelsens udgifter. Og som samtidig kan understøtte arbejdet med at udarbejde procesbeskrivelser og interne kontroller.

I Færdselsstyrelsen søger vi en ny kollega, der er klar på at løse en bred vifte af regnskabsrelaterede opgaver herunder særligt kontering og opfølgning på indkomne fakturaer samt kontrollere udgifts- og kørselsafregninger fra styrelsens medarbejdere.

Som regnskabsmedarbejder kommer du til at indgå i et team med 7 andre medarbejdere på debitor-, kreditor- og regnskabscontrolling-opgaverne, hvor du er med til at sikre at styrelsens økonomiske grunddata er af høj kvalitet, så de øvrige medarbejdere i Økonomi og BI kan benytte dem til budgetopfølgning og analyseopgaver.

Du får gode og fagligt stærke kollegaer
Ud over gode kollegaer og et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver.

Økonomi er en afdeling i dag på 17 medarbejdere og indeholder forskellige profiler, men vi har brug for flere gode kræfter.

Om dig
Du er regnskabsuddannet gerne med et par års erfaring og meget gerne med kendskab til de statslige systemer, herunder Navision, INDFAK-REJSUD eller SDI.

Du er fleksibel og mødestabil, kan bevare både overblikket og humøret i travlhed.

Du vægter service højt og har øje for, hvordan du hjælper bedst muligt i forhold til både interne og eksterne kontakter. Du er pligtopfyldende og følger naturligt og struktureret op på dine opgaver i det daglige arbejde.

Derudover ønsker vi os en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men samtidig kan skabe frugtbare samarbejdsrelationer. Du er målrettet og vedholdende, og engagerer dig i opgaverne sammen med organisationen. Du er resultat- og løsningsorienteret og har styr på detaljerne uden at miste overblikket. Du udviser desuden åbenhed, har en positiv indstilling til både opgaver og kolleger og er imødekommende.

Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er knap 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.

Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Du vil derfor få tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads. Vi er dog samtidig opmærksomme på faglig og social sparring med kollegerne, hvorfor vi i økonomiteamet ofte møder ind, på trods af god mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2025.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Brian P. P. Christensen ved at sende en sms på 4187 5523, så ringer Brian. På grund af ferie vender Brian forventeligt først tilbage i uge 32.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, beder vi dig sende ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 7. august 2025.

Vi forventer at gennemføre samtaler den 15. august 2025.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling, og vi har brug for flere dygtige medarbejdere. Vi er ca. 600 engagerede kollegaer, med forskellige fagligheder og opgaver, og vi står overfor en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5d12af78-692d-4ad0-b590-5688ecb5dcc7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet