BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel for de mange flygtninge der har brug for sundhedsbehandling i Asylsystemet? Er du en faglig stærk og ansvarsbevidst sygeplejerske? Brænder du for at omsætte dine kompetencer til værdifuld praksis for vores beboere i AsylSyd? Så er det dig, vi søger!
Om os
AsylSyd er driftsoperatør for Udlændingestyrelsen og er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Vi varetager via vores operatørkontrakt indkvartering af beboere på vores opholdscentre, der omfatter familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige.
AsylSyd er en organisation som samarbejder på tværs af faglig og geografisk placering om at løse driftsopgaven. Formålet er at give beboerne en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag og frem til afgørelsen om opholdstilladelse eller udrejse.
Sundhedsafdelingen i AsylSyd har i øjeblikket fire klinikker på henholdsvis Center Aaløkke i Løgumkloster, Center Skærbæk og på Center Hviding syd for Ribe samt Børnecenteret i Tønder. Vores sundhedsteam består af sygeplejersker, sundhedsplejerske og en sundhedsleder. Vi er en afdeling, som arbejder tæt sammen om opgaveløsningen. Vi har skarpt fokus på et sundt arbejdsmiljø, hvor vi alle tager ansvar og hjælper hinanden.
Læs mere om os på vores hjemmeside.
Arbejdsopgaver
- Selvstændige sygeplejekonsultationer med mulighed for sparring
- Koordinere det sundhedsfaglige arbejde omkring den enkelte beboere med interne og eksterne samarbejdspartner
- Sundhedsfremmende indsatser med fokus på levevilkår og sunde vaner
- Opsøgende arbejde til beboere med særlige behov og rusmiddels problematikker
- Administrativt arbejde med ansøgninger, statusrapport mv.
- Tværfagligt samarbejde.
Din profil
- Du har et stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med andre kulturer
- Du arbejder systematisk, struktureret og følger opgaverne til dørs
- Du behersker og praktiserer et roligt kropssprog som kommunikationsform i det multikulturelle miljø med mere end 40 forskellige talte sprog på samme center
- Du har gerne erfaring med konflikthåndtering og kan opretholde autoritet samt handle rationelt i tilspidsede situationer, som kan opstå uventet og kræver hurtig handling
- Du behersker sikre mundtlige sprogkompetencer på dansk og engelsk (også gerne andre sprog)
- Har gode IT kompetencer og erfaring med Office pakken og elektronisk journalføring.
Vi tilbyder
Hos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som sygeplejerske i AsylSyd får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder, hvor du får du en bred kontaktflade til at skabe og pleje relationer internt såvel som eksternt.
Vi arbejder i en særlig menneskelig og social kontekst, hvor vores empati, respekt og forståelse for beboernes situation er forudsætninger for at varetage en kvalitetssikker asyldrift.
Du bliver samtidig en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i hverdagen, der jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Af samme grund har vi kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så vores medarbejdere føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse driftsopgaven. Du har mulighed for faglig sparring, supervision og vil løbende blive tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Sundhedsafdelingen Mette Petersen på tlf. +45 21 38 45 15.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er et vikariat på 37 timer pr. uge – eller efter nærmere aftale frem til 31. januar 2025 med gode muligheder for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdstiden aftales indenfor klinikkens åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 8.00 - 15.30 og fredag til kl. 15.00. Din arbejdsplads bliver primært på vores centre i Hviding, Skærbæk og Løgumkloster. Der kan forekomme dage på Børnecenteret i Tønder. Det er et krav, at du har kørekort til bil, kategori B.
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. maj 2024. Opstart hurtigst muligt eller den 1. juli 2024.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Ribevej 27, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047395