Tror du på lige sundhed for alle, og vil du hjælpe os med at løfte den opgave i hverdagen?
Har du interesse for patientsikkerheden på bosteder for psykisk udviklingshæmmede og har du mod på at koordinere, oplære og undervise i sundhedsfaglige opgaver på vores tre bosteder som ligger i Jylland? – Så kan det være det er dig, der er vores nye sygeplejerske, når vi opgraderer til sundhed 2.0.
Specialcenter Syddanmark er en del af Region Syddanmarks specialiserede socialområder. Vi har 10 afdelinger fordelt på Fyn og i Jylland. Vi tilbyder døgn- og aktivitetstilbud til voksne borgere med udviklingshæmning, døgnpladser til anbragte børn og unge, samt et skoletilbud til børn og unge med hørenedsættelse.
Læs mere om Specialcenter Syddanmark her
Vi søger en erfaren sygeplejerske, gerne med baggrund fra psykiatri eller primær sektor, som sammen med vores SSA’ere varetager og udvikler de sundhedsfaglige opgaver på tre bosteder i Ribe, Rødding og Jels. Stillingen er således delt på flere matrikler og på sigt vil der også komme undervisningsopgaver i forhold til medicinhåndtering på hele socialområdet.
Dit faste kontor vil være på Midgårdhus i Ribe, og du må forvente skiftende arbejdssteder samt kørsel i egen bil mellem matriklerne.
Du skal have en god praksiserfaring, da du skal understøtte vores SSA’ere og ikke sundhedsfaglige medarbejdere i dokumentation samt andre sundhedsrelaterede opgaver.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, med mulighed for 32 timer efter aftale.
Du vil have tæt faglig sparring med centerets sundhedsfaglige konsulent/sygeplejerske, og faste møder er en naturlig del af samarbejdet. Du refererer til afdelingslederen på Midgårdhus i Ribe.
Dine opgaver bliver blandt andet
- At understøtte dine kollegaer i sundhedsfaglig dokumentation gennem vejledning og undervisning.
- At give introduktion og undervisning til medarbejdere, nyansatte, elever og studerende i sundhedsfaglige emner.
- At arbejde sundhedspædagogisk med borgerne
- At planlægge forebyggende indsatser
- At have fokus på patientsikkerhed
- At undervise hele socialområdets medarbejdere i sundhed og medicinhåndtering
Vi tilbyder
- Vi tilbyder en stilling med spændende opgaver og mulighed for at anvende din sygeplejefaglighed på en anderledes og meningsfuld måde.
- God introduktion og 6 dages grunduddannelse inden for den faglige retning i Specialcenteret.
- Fortrinsvis dagvagter og fri i weekender og helligdage.
- Tæt samarbejde med kollegaer på afdelingerne.
- Mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
- Både sjov og alvor dagen lang.
- Du har gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt.
- Vi ser gerne at du har erfaring med koordinering og facilitering af sundhedsfaglige opgaver.
- Du har gerne erfaring med en eller flere af centrets målgrupper og har lyst til, arbejdet med voksne udviklingshæmmede.
- Du har et godt overblik som du bruger til at skabe systematik i de mange opgaver.
- Lyst til, og forståelse for, arbejdet på et socialpædagogisk bosted.
- God til at prioritere og styre din egen tid, så alle føler sig tilgodeset og oplever at kunne få den bistand de har brug for.
Kontakt gerne vores sundhedsfaglige konsulent Heidi Stentoft på 21 73 77 68 for yderligere oplysninger.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale for området.
Ansøgningsfrist: 22.02 2026
Ansættelsessamtale: 26.02.2026 - Mosevej 1A 6630 Rødding
Tiltrædelsesdato: 1. april 2026
Transport: Der er krav om almindeligt kørekort og egen bil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Midgaardhus, Kastanie Alle, 6760 Ribe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/386c6f38-ae75-4f32-be68-fe70a102f9d6