Teamleder til central rolle i vejtransport med fokus på digitalisering og ledelse

dato

Vil du stå i spidsen for et område med stor samfundsmæssig betydning? Motiveres du af at skabe retning, udvikle dygtige medarbejdere og lede både fra distancen og helt tæt på hverdagen? Kan du arbejde med procesforbedring og digitalisering til gavn for vores kunder og dine medarbejdere?

Så er du måske vores nye teamleder til Team køre- og hviletid.

Som teamleder får du en nøglerolle i at sikre drift og udvikling på et centralt område i dansk vejtransport. Du får ansvar for et stærkt fagligt team, der hver dag bidrager til, at både vognmænd og chauffører lever op til gældende regler og standarder – og dermed til, at transportområdet fungerer sikkert og effektivt.

Om teamet
Team køre- og hviletid har en bred opgaveportefølje:

  • Fører tilsyn med virksomheders overholdelse af køre- og hviletidsreglerne
  • Behandling af ansøgninger om takografkort (førerkort, virksomhedskort og værkstedskort) samt behandling af ansøgninger om - og tilsyn med - autoriserede takografværksteder
  • Vejledning af borgere og virksomheder
  • Regelarbejde på området, både i EU og i national ret
  • Samarbejde på tværs af myndigheder i Danmark og EU.
Teamet består af ca. 20 engagerede medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer inden for jura, administration og tilsyn.
Som teamleder har du personaleansvar for medarbejderne i teamet. Du bliver en del af ledelsesteamet i kontorområdet Vejsikkerhed, hvor du arbejder tæt sammen med de to øvrige teamledere og kontorchefen. Du får også et bredt samarbejde på tværs af styrelsen – både fagligt og strategisk.

Dine opgaver og kompetencer
Som teamleder bliver du drivkraften i teamets hverdag – du sætter retning, skaber følgeskab og får ting til at ske. Du leder med afsæt i Færdselsstyrelsens værdier – mening, handlekraft, læring og fællesskab. [NM1] Du formår at omsætte strategi og mål til en meningsfuld og motiverende hverdag for medarbejderne.

Du er tæt på driften, men har samtidig blik på de langsigtede mål. Du tager aktivt del i at udvikle teamets opgaver og processer – og du trives i samspillet mellem faglig ledelse, myndighedsopgaver og samarbejdet på tværs.

Vi forventer, at du:

  • Har forståelse for driftsledelse og kan skabe struktur i en kompleks hverdag
  • Har blik for potentialet i digitalisering og effektivisering
  • Trives med hybridledelse og en fleksibel hverdag
  • Skaber tillid gennem åben dialog og klare forventninger
  • Har fokus på trivsel og fællesskab
  • Er en dygtig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • Har stærke samarbejdsevner og kan samle folk på tværs af fagligheder
  • Har evner og lyst til at være i dialog med vores kunder
  • Har et godt humør og bidrager positivt til fællesskabet
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde metodisk med forandringsledelse
  • Har en juridisk baggrund eller har juridisk indsigt og mod på at bruge det som afsæt i opgaveledelsen.
Det vil være positivt hvis du har erfaring med ledelse, og hvis du har erfaring fra det offentlige. Hertil vil det være positivt, hvis du har erfaring med driftsledelse og driftsoptimering.

Du bliver teamleder på et område med potentiale for digitalisering og effektivisering af forvaltningen, på et forvaltningsområde som har en væsentlig påvirkning af erhvervet. Det er derfor vigtigt, at du har politisk tæft og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation. Du forstår vigtigheden af godt samarbejde - både internt og med eksterne interessenter som ministeriet og brancheorganisationer.

Teamet arbejder efter en fleksibel hjemmearbejdspolitik, hvor de typisk har 1–2 faste fremmødedage, mens de øvrige dage arbejdes hjemmefra. Du vil naturligvis have den samme fleksibilitet, og skal derfor kunne se potentialet i denne frihed og bringe det aktivt i spil i din ledelse af teamet.

Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med hovedsæde i Ribe. Vi er godt 600 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og

bæredygtig færdsel på vejene.

Vi har ansvaret for regulering og tilsyn på vejtransportområdet i Danmark samt for afvikling og administration af køreprøver.

Vores arbejde bygger på fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse.

Hos os lykkes vi gennem samarbejde, åbenhed og ansvar – både for opgaven og for hinanden.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2026.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes på niveau med chefkonsulent med personaleansvar og følger rammerne i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025.

Arbejdssted er Ribe.
Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig og fleksibel arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og fritid. Du vil derfor få tilbudt det nødvendige udstyr til en velfungerende hjemmearbejdsplads.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at sende en sms til Kontorchef René Jensen på tlf. 41 87 18 33, hvis du vil høre mere om stillingen, så ringer han dig op. Vi gør opmærksom på at vi holder julelukket den 23. december til den 5. januar.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest 14. januar 2025.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 19. januar 2026 og anden samtalerunde den 26. januar 2026.

Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb, og der indhentes referencer efter aftale med kandidaterne, samt straffeattest.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe54383e-c65c-48fb-b8ad-32222d802a98

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet