Teamleder til Taxi & Vejtransportuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teamleder til Taxi & Vejtransportuddannelser i Færdselsstyrelsen

Brænder du for ledelse - både på distancen og på tæt hold? Brænder du for at motivere dygtige specialister, dyrke fællesskabet og sikre den faglige udvikling af vigtige samfundsopgaver i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye teamleder team Taxi & transportuddannelser.

Teamet
Kerneopgaven i team Taxi og transportuddannelser er at udstede tilladelser til vognmænd og godkende chauffører og uddannelsessteder samt at føre tilsyn med de forskellige tilladelses- og godkendelsesindehavere. Desuden godkender teamet - og fører tilsyn med - udbydere af en række uddannelser indenfor vejtransporten, taxivognmænd og taxichauffører samt bidrager til regelarbejde.

Teamet består af 18 medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer inden for jura, administration og inspektion.

Som teamleder refererer du til kontorchefen for området, og du bliver tæt kollega med områdets to øvrige teamledere. Du vi desuden have tæt samspil og dialog med styrelsens øvrige teams om opgaveløsning og udvikling af området.

Vi er i gang med at styrke organisationen og etablere nye teams, som gearer os til fremtiden. Der-for søger vi lige nu flere nye teamledere.

Om dig og dine opgaver
Du sætter retning for teamet og leder med afsæt i vores værdier. Du evner at oversætte strategien ind i teamets kontekst.

Du skal have både lysten og evnerne til at tilegne dig viden om de forskellige fagområder og være sparringspartner for både medarbejdere og kontorchef.

Du har procesforståelse, og sammen med dine lederkollegaer sætter du dig i spidsen for udvikling af fagområdet.

Vi forventer derudover, at du:

  • har forståelse for driftsledelse
  • har øje for potentialet i digitalisering og effektivisering
  • mestrer hybridledelse
  • afstemmer forventninger i en åben og tillidsfuld dialog
  • har fokus på trivsel og fællesskab
  • er dygtig til at kommunikere, både i tale og på skrift
  • har gode samarbejdsevner
  • er velafbalanceret, har overblik og kan bevare roen under pres
  • har et godt humør
Du bliver teamleder på et område med politisk bevågenhed. Det er derfor vigtigt, at du har politisk tæft og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation. Du forstår vigtigheden af godt samarbejde både internt og med eksterne interessenter som ministeriet og brancheorganisationer.

Om Færdselsstyrelsen

Vi er en styrelse under Transportministeriet med hovedsæde i Ribe. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 og med arbejdssted i Ribe.

Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Du vil derfor få tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Lars Pedersen, på tlf.nr. 2156 0106

Ansøgning
Du kan sende din ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 4. april 2024. Vi forventer at gennemføre første samtalerunde i uge 15 og anden samtalerunde i uge 16.

Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb, og der indhentes referencer efter aftale med kandidaterne samt straffeattest.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen Ribe, Giørtz Plads , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018468

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet