Teamleder til Team Jura

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teamleder til Team Jura i Færdselsstyrelsen

Brænder du for ledelse - både på distancen og på tæt hold? Brænder du for at motivere dygtige specialister, dyrke fællesskabet og dermed sikre en solid understøttelse af Færdselsstyrelsens organisation? Så er du måske vores nye teamleder i team Jura.

Teamet
Teamet består af 15 medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer. Kerneopgaven i team Jura er understøttelse af Færdselsstyrelsens organisationen inden for en række juridiske områder samt udbud og indkøb:

Regeludvikling

Teamet har ansvaret for udarbejdelse af regler på Færdselsstyrelsens område i tæt samarbejde med styrelsens fagområder.

Juridisk understøttelse og GDPR

Teamet yder understøttelse og sparring til ledere og medarbejdere om generelle juridiske problemstillinger. Derudover arbejder teamet med GDPR, herunder databehandleraftaler, databrud og understøttelse af organisationen i persondataretlige spørgsmål.

Udbud og indkøb

Teamet løser en række opgaver inden for udbud og indkøb i forhold til at understøtte opgaven på tværs af organisationen, herunder udbudsprocesser, indkøb og hjælp til kontrakter. Området er under opbygning, så teamet arbejder på at opbygge gode processer og styringsværktøjer til gavn for opgaveløsningen på vores fagområder.

Dig og dine opgaver
Som teamleder for jura har vi brug for dig, som har en solid juridisk baggrund som enten cand.jur. eller cand.merc.jur.

Du tager afsæt i vores værdier, og du evner at oversætte strategien ind i teamets kontekst, så den enkelte medarbejders opgaveløsning spiller ind i en større helhed. Samtidigt tager du udgangspunkt i at lede det hele menneske, hvorfor du går op i dine medarbejderes trivsel.

Du har et godt humør og tager afsæt i, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Styrelsens medarbejdere har gode rammer for hjemmearbejde, og derfor mestrer du ledelse på distancen og ser fordelene i de fleksible muligheder.

Du understøtter en kultur i teamet, hvor der er fokus på at spille hinanden gode og lykkes sammen. Teamet har en stor samarbejdsflade i resten af organisationen og alle opgaver løses i samspil med kollegaer fra vores andre fagområder. Du er derfor stærk i at skabe gode relationer og går forrest i at skabe samarbejdsrum, som understøtter, at den gode løsning findes i fællesskab.

Du har både lysten og evnerne til at tilegne dig den nødvendige viden om de forskellige faglige områder, så du kan sætte retning for opgaverne i teamet og fungere som sparringspartner for dine teamlederkollegaer og kontorchef.

Som leder er du udviklingsorienteret og har derfor et godt blik for udvikling af både opgaver og kompetencerne i teamet. Du har fokus på den gode kommunikation og er selv dygtig til at kommunikere - både i tale og på skrift.

Ledelseserfaring og erfaring fra arbejde i en politisk styret organisation vil være en klar fordel.

Du indgår i en ledergruppe, hvor vi har fokus på det gode samarbejde og hvordan vi spiller hinanden og organisationen gode. Vi forventer, at du byder ind i udviklingen og samarbejdet i ledergruppen, og at du har fokus på ledelse opad og til siden.

Om Færdselsstyrelsen
Vi er en styrelse under Transportministeriet med hovedsæde i Ribe. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering af vejtransportområdet og køreprøveafvikling i Danmark.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt og med arbejdssted i Ribe.

Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Du vil derfor få tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads.

Hvis du vil høre mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til kontorchef Kristina Mortensen tlf.nr. 41871823, så vil hun ringe retur hurtigst muligt.

Ansøgning
Du kan sende din ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 7. april 2024. Vi forventer at gennemføre første samtalerunde i uge 16 og anden samtalerunde i uge 17.

Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb, og der indhentes referencer efter aftale med kandidaterne samt straffeattest.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019646

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet