Er du klar til at sætte dit præg på synsområdet i en dynamisk og udviklende organisation?
Færdselsstyrelsen søger en erfaren administrativ medarbejder, som ønsker at gøre en forskel på synsområdet. Hvis du brænder for at yde en god service for vores kunder, arbejde med digitalisering og har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper og myndigheder – så er dette måske jobbet for dig.
Om os
Hos Færdselsstyrelsen arbejder vi for at sikre en høj trafik- og færdselssikkerhed på vejene. Vi er i konstant udvikling og vi arbejder løbende med digitaliseringsprojekter og forbedring af vores sagsgange. Du får derfor mulighed for at bidrage til udvikling af både processer og arbejdsmetoder, og dermed præge det fremtidige arbejde i en central offentlig myndighed. I teamet får du ca. 20 gode kolleger med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund- og det ser vi som en styrke.
Dine opgaver
Som administrativ konsulent i teamet vil du få en central rolle i arbejdet med synsområdet, og dine opgaver vil typisk være:
• Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra borgere og virksomheder
• Sagsbehandling, herunder administrative tilsyn samt udstedelse af tilladelser
• Udarbejdelse af notater
• Behandling af aktindsigter
• Udviklingsopgaver og projekter
• Understøttelse af automatiserede processer og
• Administrative ad hoc opgaver
Vi søger en kollega, der:
• Er kontoruddannet og kan jonglere og prioritere flere opgaver på en gang
• Har erfaring med sagsbehandling og telefonhåndtering
• Har erfaring med offentlig forvaltning
• Er serviceminded og omstillingsparat
• Værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder
• Kan formulere sig godt både skriftlig og mundtligt på dansk
• Trives i en travl hverdag i et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed og humor.
Vi tilbyder:
• Engagerede kolleger og et fagligt stærkt team, der prioriterer samarbejde
• Spændende og samfundsnyttige opgaver, hvor du får mulighed for at gøre en forskel
• Mulighed for både faglig og personlig udvikling
• Fleksible arbejdsforhold, der understøtter en god balance mellem arbejde og privatliv
• Et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og er til besættelse hurtigst muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag:
Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område
Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)
Lønindplacering sker efter kvalifikationer og anciennitet.
Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025 Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025. Se side 21.
Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Teamleder Rikke Lavall på 41871817. Send en sms, så ringer Rikke tilbage til dig.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 8. juli 2025. Samtaler forventes afholdt den 10. juli 2025 i Ribe.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b1498aea-2da8-4e66-a29e-8e4ad6160322