Brænder du for at yde fremragende kundeservice og samtidig arbejde med dataanalyse og procesoptimering? Har du lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder i Danmark? Så er du måske vores nye kollega i Færdselsstyrelsens team Kundebetjening!
Hvem er Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er en del af Transportministeriet og har hovedkontor i Ribe. Vi er over 600 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe sikre rammer for færdsel på de danske veje. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering af vejtransport – og vi står også bag køreprøverne i hele landet.
Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.
Du får gode og fagligt stærke kollegaer
Som kundekonsulent bliver du en del af et fagligt stærkt team på 14 kollegaer, der hver dag arbejder med at vejlede Færdselsstyrelsens kunder via telefon samt håndtere skriftlige henvendelser. Du vil også få en vigtig rolle i at indsamle og analysere kundefeedback, som bruges til at forbedre vores service og processer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Screene og identificere kundernes behov
- Vejlede i love og regler inden for vores mange fagområder
- Håndtere henvendelser på både dansk og engelsk
- Indsamle og analysere kundefeedback
- Journalisere- og oprette sager på skriftlige henvendelser
- Har en kontoruddannelse, professionsbachelor eller lignende baggrund
- Har erfaring med kundeservice, analysearbejde eller fra en offentlig myndighed (ikke et krav)
- Er kommunikativt stærk og god til at skabe en professionel og venlig dialog
- Trives i samarbejde og er en energisk medspiller i teamet
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Er nysgerrig på digitale løsninger og har flair for IT-systemer
- Et engageret og fagligt stærkt team med fokus på samarbejde
- En uformel og åben omgangstone
- Spændende og meningsfulde opgaver med stor samfundsmæssig betydning
- Fleksible arbejdsvilkår og fokus på work-life balance
Stillingerne er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag:
Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område
Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)
Lønindplacering sker efter kvalifikationer og anciennitet.
Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025 Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025. Se side 21.
Vi værdsætter forskellighed
Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet omkring os. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Så har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at sende en sms til teamleder Anitta Mikkelsen på tlf. 41 87 55 02 – så ringer hun dig op hurtigst muligt.
Send din ansøgning sammen med CV og evt. anden relevant dokumentation via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 25. juni kl. 12.00.
I forbindelse med rekrutteringen indhentes referencer efter aftale med kandidaterne samt straffeattest.
Vi forventer at holde samtaler den 1. juli 2025 og eventuelt også den 3. juli 2025.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Færdselsstyrelsen, Sorsigvej , 6760 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c0629afb-f09c-4819-8a96-2ed80e70d20a